Sider

torsdag den 31. januar 2013

At finde sig selv

Af og til kan man blive væk for sig selv. Have svært ved at kende den, man opfører sig som, og længes efter den, man 'plejer' at være.

Temperamentet flyder pludselig over. Knuden i halsen kommer uanmeldt. Tristheden indtager sindet. Uden grund. Umiddelbart uden grund i hvert fald.

Nogle gange må man kigge insisterende i spejlet for at finde sig selv der inde. Ofte fordi man for længe ikke har givet sig tid til at mærke efter, hvor man er. Så må man tage spejlet i brug for bedre at kunne se sig selv i øjnene... Langt der inde er der altid er 'selv' at hente frem. Og det ér værd at bruge tid på at få øjenkontakt. En investering i sig selv...

Kys det så, det liv!!







tirsdag den 29. januar 2013

Nybagte boller

Duften er himmelsk, og opskriften er en sikker vinder hver gang!






Grovboller - 32 stk.

3,5 dl. lunken vand
2 pk. gær
2 dl. A38
0,5 dl. olie
1 æg
2 dl. kerner (her græskarkerner)
2 tsk. salt
Ca. 1 kg. mel

Rør gær ud i vandet
Bland de øvrige ingredienser i
Tilsæt mel lidt af gangen, indtil dejen er lækker
Lad dejen hæve en halv time
Form 32 boller, og lad dem hæve en halv time igen
Bag bollerne ca. 15 min. ved 185 grader varmluft

Lav eventuelt lidt færre men større boller og brug dem som madpakkebrød, eller put pølser i og lav pølsehorn af dejen. Mmmm...

mandag den 28. januar 2013

Inspirerende uroer

En uro kan være mange ting. Bliver ofte brugt som underholdning over puslebordet eller kravlegården til børn, men, som det er tydeligt her under, kan en uro være mange ting - sågar kunst! Jeg er vild med uroens mange muligheder for udtryk. Lethed, fylde, liv, installation - you name it. Jeg synes, den ellers lidt outdatede uro, trænger til en re-lancering!

Find den her

Find den her

Billedet er fundet her, men siden er vist gået ned - beklager!

Find den her

Find den her

Find den her

Find den her

Find den her

Find den her

Find den her

Hvis du vil se flere uroer, så kig forbi mit pinterest-board 'Crea: Mobiles'

søndag den 27. januar 2013

Det forkerte ben ud af sengen...

Jeg kender det...

Jeg vågner, ser søvnigt på vækkeuret og opdager til min gru, at jeg har sovet over mig. Inden der er gået en halv time, er afløbet stoppet (hvilket medfører et oversvømmet badeværelse), jeg har spildt yoghurt ned af den sidste rene trøje, rugbrødet er muggent, da jeg skal smøre madpakke, og løbende på vej til bussen bliver jeg komplet gennemblødt af silende regn, mens jeg med regndråbe-våde mascarafyldte-kinder ser enden af bussen køre fra mig. Øv, for en møg-start, møg-dag og møg-følelse!

I dag var det 16 store mandfolks tur. Bredskuldrede fightere er de, og de var klar til at give en flok spaniere tæv. De havde bare slet ikke set det komme... At et forkert ben ud af sengen skulle få så stor betydning. Det dårlige spil, skuffelsen og ydmygelsen ligger først i erindringerne, og der går nok lige et par dage, før den værste lede ved at se sig selv i spejlet har lagt sig.

Surt, når sådan en afklapsning ikke bare er træls for én selv men for tusindvis af mennesker, som håbede og troede på én! Virkelig surt! Når det er sagt...

Rank ryggen! Find selvrespekten tilbage! Tro på, at alle kan have en dårlig dag, og at det - selvom det var brand-ærgerligt for DK og mest af alt for jer - er, hvad der kan ske! Pis, oss'!


På afveje...









fredag den 25. januar 2013

Uro

- En stor bunke filtkugler i alle regnbuens farver
- En pakke græs-grøn elastiksnor
- Et stativ til en uro
  = En dejlig farvestrålende uro til en dejlig nevø, som elsker farver!






torsdag den 24. januar 2013

To-do-lister og mig

Jeg har et eller andet med to-do-lister. Jeg elsker og hader dem på én gang! De giver overblik, de giver en fed følelse af at komme nogen vegne, ja, de får mig til at føle, at jeg kan alt. Når jeg laver dem! Når jeg så går i gang, knokler, streger ud og krydser af, så går det gerne godt i starten, men efterhånden bliver det tydeligt, at jeg måske har været liiiige en smule optimistisk. Både hvad angår tid og kræfter. Jeg griner lidt af mig selv, for jeg burde snart lære det...

Anyway. Jeg faldt over et lille tankespind over netop mig og mine to-do-lister, som jeg griflede ned for nogle år siden. Og jeg kan bare sige - ikke meget har ændret sig siden! :)

At trække en streg
Jeg sætter mig op i sengen
Jeg strækker min trætte krop
Jeg kigger mismodigt på puden
Har slet ikke sovet nok

En ny dag er klar til at leve
Et muligheds-mekka til mig
At vælge, hvordan det skal gøres
Er dét, der bekymrer mig

Jeg kan og jeg vil jo meget
Jeg planlægger dagens dont
Jeg lister det op, og arrang'erer
Og pluds'lig er livet godt

At strege og krydse på listen
Er det, som gi'r livet værdi
Succesen er klar, og jeg smiler
Jeg mangler kun hundredogti

At kæmpe og knokle og sejre
At sætte et mål, jeg vil nå
At være så top-motiveret
For pluds'lig at gå i stå

Jeg stopper det halvejs i planen
Måske kun en tredjedel hen
Jeg lægger mig fladt på sengen
En fiasko - jeg opgav igen

Breve med posten

Findes der noget bedre end at få et brev? Altså sådan et RIGTIGT brev. I postkassen, du ved... Med frimærke, håndskrift og måske endda en tegning? Jeg er vild med det! Vi fik et fuldstændig fantastisk et af slagsen af elskede børn, som vi er i familie med. Om jeg føler mig heldig? Det tror jeg nok lige...


Ret overvældende at være vidne til, hvordan 'A-B-C' bliver til ord, sætninger og mening for et lille menneske, der knækker skrive-koden og pludselig bliver så stor. Lillesøster har stået for illustrationerne...



Og han får et brev retur, ham den store. 8 års fødselsdag har han i morgen, og det skal i dén grad fejres!

tirsdag den 22. januar 2013

Jeg ELSKER barnlige sjæle!

Én af mine yndlings blogs er 'Color me Katie'. Forvent ikke hverken raket-videnskab eller intellektuel udfordring. Hun kan noget helt andet! Det magiske i livet bliver indfanget på den mest underfundige og fine vis. Og jeg er vild med det!

Jeg griner, overraskes, glædes, begejstres, ja, jeg lader mig rive med! Af et univers i farver og med en barnlig glæde og umiddelbarhed, som ellers så ofte bliver glemt mellem indkøbssedler og nullermænd

Pludselig kan jeg savne at være barn, hvor det hele ikke er så tænkt. Jeg aner ikke, hvordan Katie er i virkeligheden. Om hun udtænker sine blog-stunts, eller om det afspejler et underfundigt liv. Under alle omstændigheder, er det livsglædeligt og et rent fantasi-boost til mig at kigge med! Jeg er fan!

Se for eksempel hendes nyeste indlæg '10 ting, der gør mig glad' (et udvalg fra hendes top 10 følger her under). Jeg siger det igen: Jeg er fan! 

Et tøjskab i farve-orden

At løbe gennem en have-sprinkler

 At kaste sig ned i sin 'blob bed'

At danse på tagene

mandag den 21. januar 2013

Inspirerende serverings-idéer

Så er det mandag igen, og denne gang er min top 10 propfyldt med inspirerende (og børnevenlige!) serverings-idéer. Måske endda en hjælp til at få grøntsagerne til at glide ned...

Min inspirerende mandags top 10
- denne gang over sjov mad og kreative serveringsidéer!

1. Raket-sandwich
Se mere her

2. Skumfiduser med diverse tilbehør - perfekt til en bålaften
Se mere her

3. Regnorme på jordbund (vingummi og chokolademousse)
Se mere her

4. Pandekage-figurer
Se mere her

5. Blomster-bidder i madpakken
Se mere her

6. Fiske-sandwich på akvarie-tallerken
 Se meget mere om Jill Debien, som står bag, her

7. Miss Piggy i pasta, brød og grøntsager
Se mange flere sjove her

8. Skumfidus-dyr
Se mere her

9. Sommerfugl-lækkerier til madpakken
Se mere her

10. Sandwich importeret fra 'Cars'
Se mere her

Der findes fantastisk meget inspiration til at gøre fx madpakkerne lidt sjovere. Se flere idéer på mit Pinterest board 'Kids stuff: Food' her, eller til alverdens andre kreative idéer på mine andre boards her.

Vinter i Aarhus!



lørdag den 19. januar 2013

En lille tjeneste...


En dejlig flok børn er i fuld gang med at synge, danse og indspille musikvideo, og de gir' den garanteret gas. En kage skal de ha', og det får de!

fredag den 18. januar 2013

Sengerand

Min lillesøster og jeg har været i gang med at kreere en sengerand til min lille nevøs seng. Han er begyndt at mosle rundt om natten, så både arme og ben ryger ud mellem tremmerne. Så nu skulle det være! Og den skulle være blå! Billeder af den på sin plads i sengen følger ved lejlighed...



onsdag den 16. januar 2013

Kulde og varme



Koldt, klart vintervejr!

Ikke noget at sige til, at det føles koldt

Ild i brændeovnen

Tøffer rundt i mandens aflagte hjemmesko

Yndlingsmusik i baggunden

 Lækkerier

tirsdag den 15. januar 2013

At blive valgt!

Det er stort at blive valgt
Husket, kendt og nævnt
Kort fortalt

Genkendelsens øjne, der lyser, i mødet med mit blik
Åbne arme, overgivelse, tryghed
At ville mig - og vise det
Hjerte-stik

At blive valgt!
Ud blandt mange.
Blive genkendt
Løbet i møde,
Villet, ønsket, ventet 

Umiddelbar omfavnelse
Smil på læben
Hverdags-leg
Med forventning om at ville det hele
Selvfølgelig besiddelse
Umiddelbar anskuelse

Barnet vælger!

mandag den 14. januar 2013

Inspirerende lamper

Mandage bliver ofte kaldt deprimerende, grå og kedelige. Måske mest af alt fordi de står i skærende kontrast til weekenden, som lige er slut - og med vished om, at der er lææænge til weekend igen.  Men nu forsøger jeg mig med lidt 'pang' og kreativt stjernestøv. Fremover vil mandage nemlig være lig med inspiration, kreative idéer og hyggeligt deleri her på min blog... Der er så meget fedt der ude i verden, som trænger til at blive delt. Here goes:  


Min inspirerende mandags top 10 
- denne gang med kreative gør-det-selv-lamper

1. Papkrus-lampe
Læs mere om lampen her


2. Æggebæger-lyskæde
Læs mere om lyskæden her


3. Picasso på rispapir
Læs mere om lampen her


4. Lynlås-lampe
Læs mere om lampen her

5. Mini-lampeskærme til lyskæde
Læs mere om lyskæden her 


6. Lys i piskeris
Læs mere om lampen her


 7. Papirstrimmel-lampe
Læs mere om lampen her

8. Blonde-lampe
Læs mere om lampen her 


9. Kaffefilter-lampe
Læs mere om lampen her


10. Syltetøjsglas
Læs mere om lampen her


Jeg har lyst til at kaste mig over alle idéerne og forsøge mig udi lampe-mageri. Måske jeg bare skulle starte med en enkelt af dem...

Alle idéer er fundet på Pinterest, som er en uendelig inspirationskilde til alt, hvad hjertet begærer. Se flere lampe-idéer på mit 'create lampe board', eller gå på opdagelse i alle mine boards på min profil