Sider

lørdag den 29. juni 2013

Et vigtigt brev

Jeg har fået et brev med posten. Et stort, tykt et. Et konkret bevis på min sejr! Nu har jeg det - lige her i hånden! Beviset på, at jeg gjorde det! Bachelor i nordisk sprog og litteratur - that's me!



fredag den 28. juni 2013

Bryllupskage 29. Juni

Så blev bryllupskagen afleveret! Der er kage til 120 personer + en topkage, som skal fryses ned til brudeparrets 1 års bryllupsdag. 

Kagen skal samles og stå på et 5-etagers stativ (derfor hullerne), og så er der en enkelt ekstra-kage ved siden af. 

Det er chokoladebunde (nederste lag med chokoladestykker), lagt sammen med jordbærmousse, jordbærpuré og en hvid chokolademousse. Kagerne er opsmurt med vanilje smørcreme, overtrukket med hvidt indfarvet marcipan og pyntet med smeltet mørk chokolade samt en bort i kakao-glasur.

Topfigurene er lavet i fondant tilsat lidt tylosepulver, og er nøje kreeret ud fra et tilsendt billede af et fint LEGO-brudepar

Jeg håber, brudeparret får en rigtig god og festlig dag i morgen. Nu vil jeg smække benene op!



Hr. og fru LEGO

Jeg er i fuld gang med sæsonens første bryllupskage, som bliver afhentet senere i dag. I går aftes (læs: nat) stod den på kreering af topfigurene - et LEGO-brudepar. Håber, de lever op til det kommende brudepars forventninger!

onsdag den 26. juni 2013

Festdag

Sidste eksamen. Nervøsitet. Længsel efter frihed. Engelsk. Huen på hovedet. Frihed! Knus. Blomster. Tillykke og lykkelighed. Flag. SKÅL! Fejring. Brunch. Mad-ro. Nydelse. Presset fordufter. En lille fan. Bye, bye bitches!













Hun gjorde det!

Tillykke Catrine! Du er COOL!!

mandag den 24. juni 2013

Inspirerende student!

Min yngste lillesøster bliver student i overmorgen. Og hun er ikke hvem som helst! Hun er en stjerne, præcis som hun er. Og inspiration for mig...

Fordi hun hviler i sig selv

Fordi hun tager livet, som det kommer

Fordi hun er SMUK

Fordi hun er stjerne-klog

Fordi hun kæmper for dem, hun holder af

Fordi hun går efter nydelse

Fordi hun ser de store perspektiver

Fordi hun går sine egne vegne...

Fordi hun har stil!

Fordi hun ikke lader sig stresse af andres tidsregning
Fordi hun elsker fuldt ud, når hun elsker!

Fordi hun er et lys, hvor hun er

Fordi hun er helt sin egen

Fordi hun lever livet, mere, end hun tænker over det

Fordi hun - mod alle odds - når de mål, hun sætter!

Tillykke, Catrine! Du ér virkelig en stjerne!

søndag den 23. juni 2013

Party-time!

Det har været en dejlig, dejlig dag i dag! Jeg er blevet velsignet med selskab af skønne venner, som jeg ville fejre for at sige tak for hjælpen med en milepæl i mit liv = min Bachelor, som er nået efter 6 års studie.

Gæsterne kom kl. 12 til mad:

- spinatvafler med røget laks, friskost og dild
- barbecuemarinerede kyllingelår
- cæsar salat
- couscoussalat
- brød med feta og spinat
- grissini med guacamole
- nachos med salsa og cremefraiche
- grøntsagsstænger i glas med dip
- gratinerede pandekager med kødfyld
- frugtspyd
- pølsehorn
 
Efterfølgende stod den på kongespil, frisk luft og udendørs hygge, mens (de ellers lidt truende skyer) holdt sig på måtten.

Så var der kage og øvrige lækkerier:
- jordbærtærter med creme og marcipanfyld
- hyldeblomst-cupcakes med frosting af mascarponecreme også med hyldeblomstsmag
- spyd med små pandekager, jordbærcreme og friske jordbær
- frugtspyd

Så fulgtes vi ad til gudstjeneste i Aarhus Bykirke på den anden side af Viborgvej, hvorefter festen efterfølgende fortsatte med hjemmelavet pizza og fortsat hygge.

Aftenen sluttede med Sct. Hans bål, fællessang, snobrød, skumfiduser, varme tæpper, klar sommerhimmel og sjov, snak og hygge.

Det har været en utrolig dejlig dag! Jeg er dybt, dybt taknemmelig!











Sct. Hans





Gab og forventning

Klokken er al for tidlig, og i går kom jeg til at sove alt for sent. I hvert fald set i forhold til, at jeg knoklede i mange mange timer i går, og derfor var (og er!!!) helt smadret.

Men hvad gør det, når tid og energi blev brugt på at forberede en lille Bachelor-fest for gode venner, som løber af stablen senere i dag? Fordi jeg så gerne vil sige tak for støtte og hjælp gennem nogle særligt udfordrende år af mit liv.

Så nu er det på den igen! Ud og forberede det sidste, så max forkælelse er klar til gode mennesker kl. 12! Glæder mig... :)

fredag den 21. juni 2013

Blomster-drømme

Jeg tager tilløb til to uger med bryllupskager. Starten går mandag! Indtil nu har den stået på mail-korrespondancer med de kommende brudepar, så vi er enige om detaljerne. 

Især til kage nummer 2 skal der fabrikeres pynt. Derfor brainstormer jeg nu blomster-enge og drømme på stilk. Glæder mig til at gå i 'sukkermode' igen...