Åh, hvor er det bare frustrerende igen og igen at måtte melde afbud. Til fødselsdage, fester, små og store sammenkomster, hyggelige middage og tid med gode venner. Jeg har vildt meget lyst til at tage del, byde ind, være med, komme nyde, bidrage og gå hjem med hjertet fyldt af smil, grin og snak - og oplevelser med mennesker, jeg holder af. Jeg er social. Synes det er fedt at møde mennesker. Elsker at være, hvor tingene sker. Jeg kan bare ikke lige nu!
Det er vildt svært at sætte ord på, hvad grunden er, jeg blokerer bare fuldstændig, panikker, og alt overskud forsvinder fra mig ved tanken om at skulle ud af døren. Jeg bliver sur på mig selv, for hvor svært kan det være? Lige nu åbenbart meget svært. Jeg trænger virkelig til at bøtten vender, og at jeg igen kan tage del af det liv, som jeg elsker så højt. Indtil da må jeg blive her i min trygge hule og tillade mig selv at græde lidt over, at jeg endnu engang må melde smertelige afbud, selvom jeg så inderligt ville ønske, det ikke var sådan, det var...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar