Chokoladecookies

Hvis nogle skal forkæles lidt ekstra, laver jeg gerne en portion af disse uimodståelige chokoladecookies. De er sprøde uden på og seje i midten. Og så er der masser af rigtig chokolade i dem, der giver dem en dyb og intens smag. Opskriften er en kombination af flere forskellige, som (efter min mening) tilsammen rammer spot on! Opskriften kommer her:

Chokoladecookies (ca. 15 stk.)
25 g. margarine
150 g. chokolade
1 æg
80 g. sukker
1 tsk. vaniljesukker
40 g. mel
1/2 tsk. salt
1/4 tsk. bagepulver

Smelt margarine og 100 g. chokolade i en gryde på lav varme
Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen og rør chokoladeblandingen i
Rør mel, bagepulver og salt i dejen
Hak resten af chokoladen og rør det i dejen
Sæt dejen i skefulde på bageplader med god mellemrum (de flyder meget ud)
Bag kagerne ved 175 grader i ca. 10-12 min.

Den bedste tandlæge

Nu kunne dette sikkert nemt blive opfattet som et sponsoreret indlæg - eller som om at jeg på en eller anden måde har aktier i dette foretagende. Intet af det er virkeligheden. Sandheden er, at jeg hader at være til tandlæge! Lydene, lugten, fornemmelsen, den anstrengte position (på langs med benene i vejret og kæben på grænsen til krampende at gå af led). Og når det hele så endelig er overstået - så kommer regningen, som med al tydelighed understreger, hvor nærmest tragikomisk det er: at det er hunde-dyrt at udsætte sig selv for disse pinsler.

Mit syn på tandlæger har dog ændret sig lidt. Jeg har nu i fem år brugt den samme tandlæge, og på trods af at jeg har investeret mange tusinde kroner i deres biks, og at selve oplevelserne i stolen ikke er noget at skrive hjem om, så er jeg alligevel taknemmelig.

Smil, åbenhed, fleksibilitet, forståelse, medmenneskelighed, omsorg, empati og samtidig høj grad af professionalisme. Tak for det! I gør mere, end I behøver - men det ekstra gør en verden til forskel! Tak, at I gør det ubehagelige udholdeligt, og at I gør en hverdagsting som tandlægebesøg til mere end bare noget, der skal overstås!

Derfor skulle de have en kage - velfortjent! Og den bragte heldigvis lykke!

Gratis kalender

Jeg har printet en fin fin kalender ud fra nettet. Ganske gratis! Hvis du har lyst til at printe én lige sådan, så kig forbi denne inspirerende side. Der er for øvrigt rigtig rigtig mange andre versioner, layouts, farver og typer rundt omkring på nettet, som kan printes ganske gratis; fantastisk koncept! 

Pizza!

Et sikkert hit herhjemme er pizza! Og altid bruger jeg denne opskrift, som passer lige til vores smag: tynd, men ikke for tynd. Sprød, nem - og meget vigtigt: skal kun hæve 2 timer, så det er muligt at lave pizza, uden at have planlagt det allerede dagen før. 

Som fyld bruger vi en tomatsauce (hvis tiden er til det, bliver det én lavet af tomater, frisk basilikum og hvidløg), men ellers en købt pastasauce, som jeg varmer op og smager til med lidt hvidløg, brun farin, frisk basilikum og andre krydderier. Her på lægger jeg skiver af frisk mozzarella og så fx tynde skiver røget skinke, løgringe, tynde stave af rød peber og tørret oregano. Og vigtigt: Bagt på en brand varm pizzasten! 

Serveret med frisk ruccola og creme fraiche dressing - mums!

Opskrift 3 pizzaer (ca. 4 personer)
7 dl. vand
25 g. gær
4 tsk. salt
1 kg. mel

Rør gæren ud i vandet

Rør mel og salt væsken

Ælt dejen godt (gerne med røremaskine)

Lad dejen hæve i 2 timer under klæde

---

Rul dejen ud til 3-4 pizzaer (afhængig af størrelse)

Fordel tomatsauce og fyld

Bag pizzaen på pizzasten 

Ang. pizzasten: Jeg sætter den i ovnen og tænder på fuld skrue (225 grader) halvanden time før, jeg har tænkt, vi skal spise. Så har ovnen tid til at varme op, og det er sikkert, at pizzastenen er helt gennem-varm, hvilket giver det bedste resultat!

Livskraft og håb

Kalenderen bladrer højlydt sine sider. Rives af i lind strøm. Tiden går. Jeg stirrer ud i intetheden. Den nye begyndelse indtraf ikke. Miraklet, jeg heller ikke oprigtigt troede på ville ske, bekræftede min formodning ved at holde sig på behørig afstand. Tomt! Jeg er ikke det mindste skuffet. Det gik som forventet; fordelen ved ikke at håbe! Er der mon en proportionel sammenhæng mellem ens forventninger til livet og ens udbytte? I så fald går jeg glip af meget! Men skuffet bliver jeg sjældent. Dén fornøjelse skal det korte strå ikke også have, når det igen bliver trukket. Håbet er pakket væk - uden for rækkevidde.

Men måske er dét alligevel ikke hele sandheden om håbet. Stikket i hjertet vidner i hvert fald om noget andet. Når svaret endnu engang er negativt. Når dørene igen smækkes. Når resultaterne, diagnoserne og virkeligheden atter falder ud til den side, som ikke er til min fordel; min reaktion er ikke neutral! 

Jo, de små spirer af håb bliver slået ned - revet op med rode. Men altså: De må jo være der, siden de igen og igen kan rives op! Der må være grundlagt et håb dybt i mig! Selv jeg, som ikke længere er i kontakt med håbet om ændring og bedring, bærer håb! Ikke ved en beslutning eller ved aktivt at have sået et håb med fast besluttet hånd. Det må være overlevelseskraften! Livskraften! Den kraft, som jeg ikke selv er herre over! Selv da, hvor jeg beslutter at give op, holdes jeg oppe af en livskraft, som ikke kommer fra mig selv. Det takker jeg for. Også på de dage, hvor livet ikke opleves som en gave, jeg orker at tage imod!

Pestobrød

Dette er et super lækkert brød, som jeg af og til laver, hvis jeg har pesto til overs fra andet madlavning. Det egner sig fx virkelig godt som 'bryde-brød' på en buffet. Jeg laver altid pesto selv, da jeg er lidt kræsen, når det kommer til de købte slags (og når først man har smagt, hvor godt det hjemmelavede kan smage, så kan det ære virkelig svært at nøjes!) I går aftes havde vi gæster til tapas, og der blev netop en rest pesto tilbage = pestobrød som tilbehør til aftensmaden i aften!

Pestobrød

25 g. gær
3 dl. lunken vand
400 g. mel
2 tsk. salt
1 spk. olie
---
2 fed hvidløg
1 dl. frisk basilikum
1 dl. frisk persille
3 tsk. pinjekerner
2 spk. fintrevet parmesanost
1 dl. olivenolie
Citronsaft
Salt
Peber

Alle ingredienser til pestoen blendes sammen
Smages til med salt, peber og citronsaft
Kan holde sig i et par uger i en tæt beholder i køleskabet

Gæret røres ud i vandet
De resterende ingredienser tilsættes og æltes godt sammen
Stil dejen lunt og lad det hæve i en times tid
Fordel dejen i en lille bradepande med bagepapir
Skær dejen i tern (se billedet nedenfor)
Fordel pestoen på dejen
Stil brødet lunt og lad det hæve i 1/2 time
Bag brødet ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Søvnløse vintertanker

Endnu engang søvnløs pga. uro i benene (en irriterende bivirkning ved noget af den medicin, jeg tager). Så, i siddende positur i sofaen med dynen godt pakket om den træt-kolde krop, drager tankerne på himmelflugt sammen med stormens rusken i husets konstruktioner. Vinter! Kuldens bidskhed. Solens rensende skarphed. Sneens fygen, pudrede lethed, renhed, tyngde, liggende funklende tyst. Hver ting til sin tid. Himlens til tider tågede ståen i ét - til andre tider med en krystalliseret klarhed. Naturens vækst i hi. Varmen ved din hånd i min. En langsomhed, som vinteren indbyder til at lade regere. Drager med sine kontrasters vingesus. 

Alle billeder er fra Pinterest - se mere her

Vind en kage!

En konkurrence er skudt i gang i min lille kagebix. Smut forbi Facebooksiden via dette link, hvis du har lyst til at være med...

Stjernens plads

I morgen kan den ikke trækkes længere. Kalenderen er bladret forbi Helligtrekongers aften, og det sidste julepynt skal sirligt pakkes i kasser. Tak for i år! Især de store stjerner, som i advents- og juletiden hænger i vores stue, efterlader stort tomrum, når de pakkes væk. Jeg kan fortabe mig i deres skønhed... Suk! 

Måske jeg skal finde på noget, der kan overtage pladsen, indtil det kan forsvares at hente dem frem igen. Men hvad kan bare tilnærmelsesvis udfylde deres sylespidse sko? Det kræver vist lidt flere tanker at udtænke dén plan, end hvad der er tilbage at flytte rundt med i dag. So long!

Særligt sensitiv

Måske har du hørt om at være særligt sensitiv? Der er skrevet meget om emnet, og måske er der endda gået lidt modeord og inflation i begrebet? Under alle omstændigheder kan jeg ikke løbe fra, at der (klichéfyldt nok) var afgørende brikker, der faldt på plads for mig, da jeg for første gang hørte om personlighedstrækket for et par år siden.

Ikke dermed sagt, at det er blevet 'piece of cake' at tackle den sensitivitet, jeg har fundet ud af, at jeg har. Selvom jeg er blevet langt mere opmærksom på, at jeg i dagligdags situationer kan være udfordret af forventninger, tidspres, støj, socialitet og for lidt tid for mig selv , så oplever jeg det utrolig svært at sige fra. Der forventes ofte gode grunde, hvis man melder pas (til en øl i fredagsbaren, til deltagelse i læsegruppen, til plads i storrums-kontoret, eller til planer flere aftener i træk). Og så er det, at man måske presser sig selv lige lovlig meget. Simpelthen fordi alternativet er for svært. Hvordan forklarer man lige, at 'det ikke er fordi, jeg ikke rigtig gerne vil være sammen med jer, men jeg har altså brug for at være alene' uden at virke som et snobbet, asocialt eller mærkeligt menneske, der ikke gider andre? Jeg synes, det er vildt udfordrende!

Nemmere bliver det nok ikke at gøre sig forståelig, når man med sine en anelse for store armbevægelser, engagerede initiativer og sommetider lidt for spontane, engagerede og sensationslystne idéer, fremstår som alt andet end sensitiv...

Sppeder - bremse - speeder - bremse - lidt for meget speeder - nødtvunget mere bremse. That's my life! Gid, jeg kunne lære netop dén form for kørsel lidt bedre, så bare nogle af de gange jeg kører 'tør' i fremtiden vil kunne undgås. I morgen skal jeg på kursus netop omhandlende dette - forhåbentlig ligger der guldkorn og venter til en sensitiv anarkist som mig...

Godt nytår!

Livet som ér! Bloggens titel - og meget rammende for, hvad bloggen også faktisk er; en spejling af det liv, der er mit. Der har været stille længe. En form for chok-tilstand. Ingen ord. Forbavselse. Tavshed. Overrumplet af virkeligheden. Manglende energi til at dele. Alt overskud har været brugt til at klare livet på første hånd. Jeg har været syg længe. Ikke livstruende sygdom, slet ikke, men sygdom på et plan, som alligevel har været særdeles betydningsskabende for det liv, der er mit. 

Spekulationerne har været mange. Overvejelser om hvordan, det lader sig gøre igen og igen at rejse sig. Jeg har ingen forkromede løsninger og svar. Men som jeg er - en sucker for nye begyndelser - så er 1. januar  måske en meget god dag at sende en forsigtig bøn op ad med et håb om at blive grebet, i det der ellers har føltes som frit fald det sidste lange stykke tid.

Jeg tør ikke forvente noget som helst af det nye år. Vel har jeg drømme og forhåbninger i hobetal. Men lige nu er jeg lille; slået til jorden, og orker kun at blive positivt overrasket. Ingen nytårsforsætter. Kun et stille håb om, at det som er og har været ikke fortsætter. Gid, håbløsheden forvandler sig til en håbefuld hvid svane med baskende vinger og rank ryg, lige der midt i skuffelsernes andegård. Og vel er jeg sentimental her på årets første dag (ganske sikkert godt hjulpet på vej af en anelse for lidt søvn de seneste dage), men virkelighedens vemod ér også skabt af andet og mere alvor end hvad træthed kan tage æren for. For man bliver træt, brugt og tyndslidt af gang på gang at få splintret sine små spirende håb...

Den højaktuelle hilsen til hinanden er i disse dage 'godt nytår', og hvis klichéerne med grov hånd pudses af dét ønske, og det i stedet får lov at stå med den oprigtighed, ordene kan bære, så lad os da håbe præcis dét for hinanden: Et godt 2015, med alt hvad det kan trække af positive overraskelser og luft under svanevingerne!