Sider

søndag den 11. januar 2015

Pestobrød

Dette er et super lækkert brød, som jeg af og til laver, hvis jeg har pesto til overs fra andet madlavning. Det egner sig fx virkelig godt som 'bryde-brød' på en buffet. Jeg laver altid pesto selv, da jeg er lidt kræsen, når det kommer til de købte slags (og når først man har smagt, hvor godt det hjemmelavede kan smage, så kan det ære virkelig svært at nøjes!) I går aftes havde vi gæster til tapas, og der blev netop en rest pesto tilbage = pestobrød som tilbehør til aftensmaden i aften!

Pestobrød

25 g. gær
3 dl. lunken vand
400 g. mel
2 tsk. salt
1 spk. olie
---
2 fed hvidløg
1 dl. frisk basilikum
1 dl. frisk persille
3 tsk. pinjekerner
2 spk. fintrevet parmesanost
1 dl. olivenolie
Citronsaft
Salt
Peber

Alle ingredienser til pestoen blendes sammen
Smages til med salt, peber og citronsaft
Kan holde sig i et par uger i en tæt beholder i køleskabet

Gæret røres ud i vandet
De resterende ingredienser tilsættes og æltes godt sammen
Stil dejen lunt og lad det hæve i en times tid
Fordel dejen i en lille bradepande med bagepapir
Skær dejen i tern (se billedet nedenfor)
Fordel pestoen på dejen
Stil brødet lunt og lad det hæve i 1/2 time
Bag brødet ved 200 grader i ca. 15 minutter.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar