Sider

tirsdag den 30. april 2013

Jeg skal bare liiiige...

Jeg er virkelig faldet i et hul. Jeg orker ikke mere bachelor! Overspringshandlingerne står i kilometer-lange køer, og selv vinduespudsning virker attraktivt! 31 dage endnu, så har jeg afleveret. 37 dage, så har jeg forsvaret. Jeg glæder mig så meget... Skriver imaginære lister i hovedet over planer for min længe ventede frihed!

Indtil da; back in business! Jeg hopper i bachelor-gryden igen. Ned til Pia K. og de andre rødder. Og se så at bliv færdig, Malene! Det gode liv venter på den anden side... Hep, hep, hep!



Ballet-kage

I weekenden var jeg på besøg hos min svigerinde og hendes familie - og ikke mindst min mands niece Majken, som var hele grunden til besøget.

Lørdag stod den nemlig på pige-fødselsdag for bedsteveninderne, hvor jeg stod for lidt kagepyntning - søndag kom resten af familien, og Majken og jeg havde forberedt en fin ballet-kage.

Billedet taler vist for sig selv: hun var STOLT!!





Majken 6 år


Gave-udpakning

Lækker frokost på spyd

Bedste veninder!

Stopdans!

Kreativ cupcake

Produktivitet

...og så skal der smages!

mandag den 29. april 2013

Inspirerende øjeblikke

Jeg fascineres af livets øjeblikke - når der opstår et nu, som ér for et kort øjeblik, og som så er væk! Det indbyder til hengivelse og opmærksomhed. Jeg drages af de øjeblikke, som er overgange. Fra ét nu til et andet. Som en dråbe, der hænger 'i luften' - og falder! Pludselig er alt forandret...
___

Øjeblikket, hvor vejret trækkes ind. Lungerne puster sig op. Spændingen stiger. Læberne skilles. Luften blæses ud med al kraft. Rammer de små guldflager, som befippet fyger gennem luften. Nogle er over alle bjerge. Nogle klamrer sig med elektricitetens kraft fast i håndfladen. Andre igen hvirvler rundt i luften, før de igen forvirret finder fodfæste på en overflade. Dét nu, der var, er pludselig væk. Kaosset har lagt sig. Øjeblikket er væk.


Øjeblikket, hvor fødderne stopper forstenet. Fuldstændig stilhed. Sneen lyd-isolerer og skaber et altomsluttende rum. Tyst falder fnug. På én gang intenst om kap. På samme tid med en velovervejet ro. En gynge hænger i et gammelt træ. Efterladt. Overladt. Rokker i takt med vindens brise. Kuldens intensitet fornemmes, og foden løftes til fortsættelse. Øjeblikket er væk.


Øjeblikket, hvor de sidste stråler står i ryggen. Varmen bor fortsat i kroppen. Ansigtet brænder let. Saltvandet glinser i håret. Trætheden mærkes, og turen går snart hjem. De tunge ben kæmper mod sandets massefylde, og de knitrende sandkorn klæber til den varme hud. Kropsvægten dumper ned på en bar plet og forsigtigt børster fødderne hinanden rene for sand. Bildørene smækkes, og solcreme og våde håndklæder køres hjem. Nuet efterlades på stranden. Øjeblikket er væk.


Øjeblikket, hvor tankerne ryddes til side og sindet får fred. Hver en lille muskel giver slip. Gør sig tunge; løfter ikke længere sin egen vægt. Underlaget mærkes. Tæppet bliver tungt, og favner beskyttende kroppens sårbarhed. Varmen breder sig. Stilheden omslutter og øjnene overgiver sig. Det nu, hvor det vågne og vagtsomme overtages af søvnens sårbarhed. Overgangens nu. Søvnen indtræffer. Øjeblikket er væk.



Øjeblikket, hvor penslen får en pause på tværs af spandens åbning. Resterne af den våde maling hænger i de stride hår. Langsomt overgiver den sig til tyngdekraften og løber på langs. Den hænger i spidsen. Holder fast med det yderste af neglene. Får et puf i ryggen af dråben bag ved og lader sig falde ud over kanten. Kaster sig ud i nuets intethed. Usikkerhedens nu. Øjeblikket er væk. 




Øjeblikket, hvor skyerne samler sig i grålige nuancers dunkelhed. Kollektivt sætter de sig for at give slip. Dråbe efter dråbe presses ud i frit fald. Tungt slynges de ned. Bryder vandets ellers ubrudte flade. Ringe, som ryster vandets stille nu. Én efter én rammer de. Kaos overtager. Øjeblikket er væk.

lørdag den 27. april 2013

Konfirmation

Min yngste kusine blev konfirmeret i går, og det betød en hyggelig og festlig dag sammen med min familie. Smuk var hun, og hyggeligt var det!















torsdag den 25. april 2013

Sukker-blomster

Jeg har været i gang med en lille produktion af sukker-blomster. Lavet af almindelig kransekage-glasur (royal icing), hvor flormelis blandes med past. æggehvide i stedet for vand.

Nu skal de lige tørre et par dage, før de er klar til at pynte på kager





onsdag den 24. april 2013

Havfrue-hilsen

En lille Ariel-fødselsdags-hilsen i postkassen til en lille Ariel-fan i morgen. Tillykke Majken!

mandag den 22. april 2013

Inspirerende sommertid

Duften af forår. Solen, der står skarpt ind gennem sprækkerne i gardinerne. Duften af grill. Fuglene, der fløjter om kap. Lyden af græsslåmaskinerne i de sene eftermiddagstimer. Den blå himmel. Butikkerne, der bugner af grill-kul og kammerjunkere. De vinterblege tæer, der prøvende træder i sandalerne. Børn uden jakker på løbehjul. Blomster, der for fuld kraft bryder gennem den vinterkolde jord.

Jeg trænger virkelig til sommer! 

Alternative blomster-krukker - set her

En god bog i skyggen af et telt - set her

Afslapning i en hængekøje-stol - set her

Party-lys langs fliserne i haven - set her

Spray-malet 'Twister' på græsplænen - set her

Hjemmelavet udendørs bio - set her

Livsglade solsikker - fundet her

Ild i bålet - set her

Udendørs kæmpe-tavle - set her

Blomsterkrukke-ophæng - set her

Udendørs kryds-og-bolle - set her

En hel bunke puder med plast på bagsiden til grill-fester mm. - set her

søndag den 21. april 2013

Yndlings

Jeg drages
En længsel
Der favnes
En trængsel
Inferno af elskende tanker til dig

Du rammer
En smerte
Du gavner
Mit hjerte
Helende rør dine fingre mit jeg

En leven
Et stykke
End livet
Er lykke
Den legende lethed, hvormed du er dig

Fordi...

...den største gave, forældre kan give deres børn er, at elske hinanden - og vise det!

lørdag den 20. april 2013

Lamme kager

Søstrene Greene sælger mini-skumfiduser. Så bliver det ikke nemmere at lave små fårede kager...

fredag den 19. april 2013

Gro i byen

Jeg er absolut ikke hverken øko-freak eller har grønne fingre. Jeg er lidt led ved at indrømme det, men bæredygtighed, udnyttelse af ressourcer osv. får mig nærmere til at sukke opgivende, end det får mig til at styrte ned til nærmeste hylde med økologiske madvarer og fylde ting i kurven. Jeg ved ikke, hvad det er... Måske følelsen, jeg får i maven af, at endnu en ting, jeg 'bør' gøre, som ikke lige helt lykkes. You know, pengene er små - 'plejer' er en vinder! Og så må jeg jo også bare indrømme, at det handler om prioritering! Der er helt klart ting, der står højere på min prioriteringsliste, når pengene hver måned skal bruges, end at der står Ø på varerne.

Men hvis det bæredygtige pludselig også er det billigste. Så er jeg fanget!


I går aftes så jeg et indslag i Aftenshowet om 'Gro i byen'. Et fint initiativ om kortere vej fra jord til bord. Det, der især talte til mig var de helt konkrete idéer til, hvordan man kan spare penge på grøntsager... Fx en idé til, hvordan man passer sin basilikum, så de holder lidt længere end mine (i disse pesto-tider forsøger jeg ellers at vande, passe og pleje min plante, så jeg altid har basilikum ved hånden, men altid uden held på den lange bane). Også mirakel-tips til hvidløg, forårsløg og bladselleri. Det skal prøves! For pengenes skyld! Og måske også en lille smule for de fremtidige generationers...

Hvis du er interesseret, så se indslaget fra Aftenshowet her eller læs mere om dem her på deres facebookside.


tirsdag den 16. april 2013

Thank you, Glee!

For anden dag i træk ligger jeg på langs med høj feber. Jeg har slet ikke tid til det, men heldigvis er jeg i bedring :)

Tak til Netflix for light-underholdning, når jeg nu alligevel ligger her...

mandag den 15. april 2013

Inspirerende billedvægge

Her kommer en række bud på mere eller mindre kreative billedvægge. Udstillinger af de billeder, man måske gerne vil pryde væggene med, men som gerne må fremstå lidt mere kreativt, end hvad man selv har fantasi til...

Grafisk og stringent - idéen set her

Tapet med 'indbyggede' rammer - set her

Billeder på vej ud af rammen - idéen set her

Mere tapet med rammer - set her (oprindeligt link inaktivt)

Udskift billederne efter behov - idéen set her (oprindeligt link inaktivt)

Galleri af børnetegninger - idéen set her

Udnyt vægplads ved trappeopgang - idéen set her (oprindeligt link inaktivt)

Mere tapet med rammer - set her (oprindeligt link inaktivt)

Kitch ramme-collage - idéen set her

Wall-stickers med rammer - set her

Modige farver og tapet - idéen set her

Rammer i rammer - idéen set her

Stringent og effektfuldt - idéen set her

Rammer omkring et hjørne - idéen set her

Sød idé over en barneseng - idéen set her