Sider

fredag den 19. april 2013

Gro i byen

Jeg er absolut ikke hverken øko-freak eller har grønne fingre. Jeg er lidt led ved at indrømme det, men bæredygtighed, udnyttelse af ressourcer osv. får mig nærmere til at sukke opgivende, end det får mig til at styrte ned til nærmeste hylde med økologiske madvarer og fylde ting i kurven. Jeg ved ikke, hvad det er... Måske følelsen, jeg får i maven af, at endnu en ting, jeg 'bør' gøre, som ikke lige helt lykkes. You know, pengene er små - 'plejer' er en vinder! Og så må jeg jo også bare indrømme, at det handler om prioritering! Der er helt klart ting, der står højere på min prioriteringsliste, når pengene hver måned skal bruges, end at der står Ø på varerne.

Men hvis det bæredygtige pludselig også er det billigste. Så er jeg fanget!


I går aftes så jeg et indslag i Aftenshowet om 'Gro i byen'. Et fint initiativ om kortere vej fra jord til bord. Det, der især talte til mig var de helt konkrete idéer til, hvordan man kan spare penge på grøntsager... Fx en idé til, hvordan man passer sin basilikum, så de holder lidt længere end mine (i disse pesto-tider forsøger jeg ellers at vande, passe og pleje min plante, så jeg altid har basilikum ved hånden, men altid uden held på den lange bane). Også mirakel-tips til hvidløg, forårsløg og bladselleri. Det skal prøves! For pengenes skyld! Og måske også en lille smule for de fremtidige generationers...

Hvis du er interesseret, så se indslaget fra Aftenshowet her eller læs mere om dem her på deres facebookside.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar