Endnu engang søvnløs pga. uro i benene (en irriterende bivirkning ved noget af den medicin, jeg tager). Så, i siddende positur i sofaen med dynen godt pakket om den træt-kolde krop, drager tankerne på himmelflugt sammen med stormens rusken i husets konstruktioner. Vinter! Kuldens bidskhed. Solens rensende skarphed. Sneens fygen, pudrede lethed, renhed, tyngde, liggende funklende tyst. Hver ting til sin tid. Himlens til tider tågede ståen i ét - til andre tider med en krystalliseret klarhed. Naturens vækst i hi. Varmen ved din hånd i min. En langsomhed, som vinteren indbyder til at lade regere. Drager med sine kontrasters vingesus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar