Godt nytår!

Livet som ér! Bloggens titel - og meget rammende for, hvad bloggen også faktisk er; en spejling af det liv, der er mit. Der har været stille længe. En form for chok-tilstand. Ingen ord. Forbavselse. Tavshed. Overrumplet af virkeligheden. Manglende energi til at dele. Alt overskud har været brugt til at klare livet på første hånd. Jeg har været syg længe. Ikke livstruende sygdom, slet ikke, men sygdom på et plan, som alligevel har været særdeles betydningsskabende for det liv, der er mit. 

Spekulationerne har været mange. Overvejelser om hvordan, det lader sig gøre igen og igen at rejse sig. Jeg har ingen forkromede løsninger og svar. Men som jeg er - en sucker for nye begyndelser - så er 1. januar  måske en meget god dag at sende en forsigtig bøn op ad med et håb om at blive grebet, i det der ellers har føltes som frit fald det sidste lange stykke tid.

Jeg tør ikke forvente noget som helst af det nye år. Vel har jeg drømme og forhåbninger i hobetal. Men lige nu er jeg lille; slået til jorden, og orker kun at blive positivt overrasket. Ingen nytårsforsætter. Kun et stille håb om, at det som er og har været ikke fortsætter. Gid, håbløsheden forvandler sig til en håbefuld hvid svane med baskende vinger og rank ryg, lige der midt i skuffelsernes andegård. Og vel er jeg sentimental her på årets første dag (ganske sikkert godt hjulpet på vej af en anelse for lidt søvn de seneste dage), men virkelighedens vemod ér også skabt af andet og mere alvor end hvad træthed kan tage æren for. For man bliver træt, brugt og tyndslidt af gang på gang at få splintret sine små spirende håb...

Den højaktuelle hilsen til hinanden er i disse dage 'godt nytår', og hvis klichéerne med grov hånd pudses af dét ønske, og det i stedet får lov at stå med den oprigtighed, ordene kan bære, så lad os da håbe præcis dét for hinanden: Et godt 2015, med alt hvad det kan trække af positive overraskelser og luft under svanevingerne!