Tudetur og slankekur

Lige så dejligt det er, at det er første marts, første forårsdag og første rigtige solskinsdag i dag, lige så træls en dag, har det været. Eller i hvert fald start på dagen. Tøjkrise, fordi tøjet strammer de forkerte steder, og tankerne falder i de deprimerende folder, hvor 'for tyk' 'for dårligt' 'for meget' 'for sent?' står i kø for at give mig et drag over nakken. Min selvtillid er i bund, for det er hårdt, indviklet og (for?) svært med min bachelor! Og så en lille ting som at min iphone, som kun lige er fyldt tre måneder ikke vil lade op. Mega meget øv! Til det hele!

Men jeg sidder ikke fast i det dårlige. Kan bare mærke, jeg skal passe på. At skulle i gang efter halvanden års udbrændthed er en udfordring, og det kræver dyb respekt for mig selv. Det er decideret farligt at presse mig selv for meget. Siger de. De kloge mennesker, som er rundt omkring mig i mit liv. Mange kommer aldrig i gang igen... Jeg har fået en ny chance, og dén har jeg tænkt mig at passe på, udnytte, elske og leve! Der er så meget, jeg vil!

Nu handler det om at kigge ud i horisonten. Se lysets farver og dragende dybde. Passe på mig selv, og blive omsluttet af min elskede mand lige der i kulden, hvor foråret hvisker i vinden: 'jeg er på vej!'