Sider

fredag den 8. marts 2013

Who are we? Women!

I dag er det 8. marts = Kvindernes internationale kampdag!

Medierne (og ligestillingsministeren) går meget op i det hvert år. Jeg går meget lidt op i det hvert år. Ikke fordi jeg ikke respekterer de mange 'søstre' der gennem historien har kæmpet for, at vi kvinder skal have de samme rettigheder, som mænd. Heller ikke fordi jeg kan sige mig fri for at blive en anelse provokeret over, at der stadig findes tilfælde, hvor mænd og kvinder med sammen uddannelse, samme ansvar og arbejdsopgaver ikke får det samme i løn. Alt det er vigtigt at sætte fokus på.

Men der er en kamp, jeg brænder mere for. Det er kampen for lige VÆRD! I bund og grund er det vel dét, ligestillingskampen er udsprunget af. Ligeløn og lige ret er vel netop et udtryk for, at kvinder vil anerkendes for at have den samme værdi som mænd?

Jeg er bare træt af, at høre på, at mænd og kvinder skal være ens. Ville det samme. Have lyst til det samme. Være lige gode til alting. Kunne det samme. Osv. osv. Hvorfor ikke i stedet glæde os over, at der er områder, hvor mænd og kvinder supplerer hinanden og med god grund kan hjælpe hinanden?

Uden at håne. Uden at ydmyge sig.
Fordi forskellighed er en styrke!

Og drop så det medieskabte forsøg på at skabe en kampretorik og et offer-hysteri, fordi der absolut SKAL graves en kamp frem hvert år den 8. marts. Lad os i stedet bruge krudtet på at kigge ud over Danmarks grænser. Der er kvinder i hobetal andre steder i verden, som i solidaritetens navn kunne bruge lidt søsterlig kamp-retorik. Så et menneskes værdi ingen steder i verden afgøres af køn!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar