tirsdag den 19. august 2014

Minder fra farmor

Jeg har netop fået en pose med sy-ting arvet fra min farmor. Det er over to år siden, hun mæt af dage, sov hen, men først nu, fik min søster og jeg delt tingene.

Det er lidt hyggeligt at pakke de små forseglede poser op. Små tråd-rester viklet om papirlapper. Nusset elastik, der sikkert er blevet taget ud af nedslidt tøj. Nåle i en rusten æske fra pastiller. Og en slidt nålepude; syet med sirligt broderede sting. 

Poser fyldt med knapper - en med grove og glatte mørke knapper; garanteret fra farfars arbejds-, hverdags- og festtøj. En anden med farvestrålende plasticknapper. Sikkert passende til det væld af mønstrede spinlonkjoler, min farmor altid havde på. Og så en pose med mange mange hvide skjorteknapper. 

Ingen af tingene har nogen økonomisk værdi, men med tanke på, at det er min farmors krogede gigtfingre, der har lukket de små poser. Hendes ordentlige gemyt, der har sorteret de mange knapper efter farve og formål. Hendes bidrag til at få hjemmets lille økonomi til at løbe rundt, når hun gemte selv de mindste trådrester med tanke på reparation. Ja, så sidder jeg med en guldgrube i mine hænder. Fordi det er en arv fra et dyrebart menneske! Æret være hendes minde!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar