Efterårstanker

Den bedste årstid, jeg ved: efterår! Farverne tager tilløb til at springe ud i intense udgaver af sig selv. Solen indstiller radaren på 'lavthængende skarp', og luften tilegner sig en friskhed, som medfører en snert af kulde, når det trækkes helt ned i bunden af lungerne. Forårets jomfruelige friskhed blev overtaget af sommerens lunende varme og nu erstattes den snart af et fyrværkeri af farver, som optakt til vinterkuldens overtag, hvorefter det hele begynder forfra igen.

Det overrasker mig hvert år, hvor godt efteråret gør mig. Lyset, luften, duften, farverne og den nye start. Et nyt skoleår for en studerende, som mig, og jeg er nu én uge inde i alt det nye. Eller det vil sige; ikke meget har ændret sig, siden jeg gik på sommerferie, men enhver tid er jo sin egen - og ny i den optik, at den ikke er levet før. Og et nyt semester og et nyt skoleår er jo i hvert fald i én eller anden form noget 'nyt'. Præcis denne begyndelse har krævet finpudsning af mod og rygrad, fordi det seneste års erfaring sidder i mig som en bitter én af slagsen, som krævede alt for meget følen mig utilstrækkelig og alt for mange tårer. Bare tanken om en gentagelse er ubærlig.

Men det sker heller ikke; gentagelsen. Det har jeg lovet mig selv. Selvom jeg efter mange lange tankerækker og snakke med mennesker, der står mig nær, havde udtænkt en form for det nye semester, som jeg troede, ville holde, ja, så gik der ikke mere end 1 DAG, før jeg lå der igen. Blev forblændet af læringsmål, undervisningsplaner og kompetencestatistik, og kom hjem mere opgivende end før. Efter en tudetur, tilretning af tanker og peptalk fra ham, der kender mig bedst, føler jeg mig 'back on track'. I hvert fald med en plan i ærmet, som tager sin begyndelse fra på mandag. En plan, der sætter barren for det faglige input højt - men som tager afsæt i mennesket, hvor det skal puttes ind. Og det er jo altså det vigtigste. Uden implementering og reel tilegnelse, er læring jo alligevel bare tomme ord. Ligegyldig hvor smarte de så lyder.

Så den næste tid står på fuld knald på studiet - med plads til den jeg er - og med god tid til at indånde efterårets skarphed, som uden tvivl gør mig endnu mere klar på at leve den bedste udgave af det liv, der er mit!