Jeg kender det...
Jeg vågner, ser søvnigt på vækkeuret og opdager til min gru, at jeg har sovet over mig. Inden der er gået en halv time, er afløbet stoppet (hvilket medfører et oversvømmet badeværelse), jeg har spildt yoghurt ned af den sidste rene trøje, rugbrødet er muggent, da jeg skal smøre madpakke, og løbende på vej til bussen bliver jeg komplet gennemblødt af silende regn, mens jeg med regndråbe-våde mascarafyldte-kinder ser enden af bussen køre fra mig. Øv, for en møg-start, møg-dag og møg-følelse!
I dag var det 16 store mandfolks tur. Bredskuldrede fightere er de, og de var klar til at give en flok spaniere tæv. De havde bare slet ikke set det komme... At et forkert ben ud af sengen skulle få så stor betydning. Det dårlige spil, skuffelsen og ydmygelsen ligger først i erindringerne, og der går nok lige et par dage, før den værste lede ved at se sig selv i spejlet har lagt sig.
Surt, når sådan en afklapsning ikke bare er træls for én selv men for tusindvis af mennesker, som håbede og troede på én! Virkelig surt! Når det er sagt...
Rank ryggen! Find selvrespekten tilbage! Tro på, at alle kan have en dårlig dag, og at det - selvom det var brand-ærgerligt for DK og mest af alt for jer - er, hvad der kan ske! Pis, oss'!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar