Sider

torsdag den 24. januar 2013

To-do-lister og mig

Jeg har et eller andet med to-do-lister. Jeg elsker og hader dem på én gang! De giver overblik, de giver en fed følelse af at komme nogen vegne, ja, de får mig til at føle, at jeg kan alt. Når jeg laver dem! Når jeg så går i gang, knokler, streger ud og krydser af, så går det gerne godt i starten, men efterhånden bliver det tydeligt, at jeg måske har været liiiige en smule optimistisk. Både hvad angår tid og kræfter. Jeg griner lidt af mig selv, for jeg burde snart lære det...

Anyway. Jeg faldt over et lille tankespind over netop mig og mine to-do-lister, som jeg griflede ned for nogle år siden. Og jeg kan bare sige - ikke meget har ændret sig siden! :)

At trække en streg
Jeg sætter mig op i sengen
Jeg strækker min trætte krop
Jeg kigger mismodigt på puden
Har slet ikke sovet nok

En ny dag er klar til at leve
Et muligheds-mekka til mig
At vælge, hvordan det skal gøres
Er dét, der bekymrer mig

Jeg kan og jeg vil jo meget
Jeg planlægger dagens dont
Jeg lister det op, og arrang'erer
Og pluds'lig er livet godt

At strege og krydse på listen
Er det, som gi'r livet værdi
Succesen er klar, og jeg smiler
Jeg mangler kun hundredogti

At kæmpe og knokle og sejre
At sætte et mål, jeg vil nå
At være så top-motiveret
For pluds'lig at gå i stå

Jeg stopper det halvejs i planen
Måske kun en tredjedel hen
Jeg lægger mig fladt på sengen
En fiasko - jeg opgav igen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar