Sider

søndag den 14. juli 2013

Louisiana

Vi har i dag været på en rigtig god og spændende tur til Nordsjælland - nærmere bestemt til Louisiana i Humlebæk. Jeg fik, da jeg holdt færdig-fest efter min bacheloreksamen, en smartbox (gavekort) til en valgfri oplevelse, og da vi i længere tid havde talt om gerne at ville besøge Louisiana, blev det i dag. Ganske enkelt fordi vejrudsigten for i dag så 'værst' ud i løbet af vores ferieuge. Ganske rigtigt har der bare været både koldt, overskyet og blæsende, men det har jo netop også været helt lige meget, da vi skulle være indenfor.

Det var en stor oplevelse at besøge Louisiana. Faktisk ikke mindst museets arkitektur og beliggenhed, som var fuldstændig fantastisk! Der ud over var det ikke mindst Tara Donovans udstilling, der gjorde enormt stort indtryk. Hun skaber kunst med udgangspunkt i nærmest værdiløse materialer. Men hvor er det vildt, hvad det bliver til! Hendes udstilling varer til og med 28. juli, så hurtig, hurtig, hurtig, hvis du vil nå det!

I det hele taget kan det bestemt anbefales at besøge Louisiana, som du kan læse meget mere om her.

Fantastisk udsigt over Øresund

Spændende beliggenhed...

Skriv dine drømme og hæng dem op. Over 1 million sedler er allerede skrevet. Mennesker drømmer!

Finurlige skulpturer og spændende omgivelser

En 2,5 meter høj edderkop. Yadrks!

Igen: Arkitekturen understøtter kunsten. Jeg er VILD med det maleri!

Metalbånd bliver til kunst i Tara Donovans hånd

Metalbånds-kunst close-up

Plasticcharteks bliver til kunst af Tara Donovan

Metalringe i kombination med lyset bliver til kunst

Lyset får det til at ligne dråber, der ligger på væggen

Plexiglas-rør bliver til kunst

Utroligt, hvordan plexiglas-rør kan komme til at fremstå som fluffy pom-pomer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar