Diabetes er din egen skyld!

I går faldt jeg over en artikel på www.tv2.dk, som handler om en herskende fordom; at diabetes er ens egen skyld. Jeg har altid vidst en del om diabetes pga. nogle i min omgangskreds med sygdommen, men jeg har ikke, før i efteråret, haft en detaljeret viden om det. Jeg var en tur hos optikeren og blev opfordret til at få tjekket mit blodsukker. Mit syn var kun på 70%, hvilket kunne være et tegn på for højt blodsukker. Efter en masse tests og undersøgelser fik jeg ganske rigtigt dommen: Du har diabetes.

Jeg har siden gået stille med dørene og kun i begrænset omfang fortalt andre om diagnosen. Ikke fordi jeg ikke har villet være åben, men fordi jeg har været bange for folks reaktioner. For ja, jeg ér overvægtig, jeg burde tabe mig, og jeg burde dyrke endnu mere motion, end jeg gør. Jeg har været flov, har banket mig selv i hovedet og må indrømme, at jeg selv har delt de fordomme, som (ifølge artiklen) hersker: Diabetes er din egen skyld!

Lægen formåede dog at nuancere det billede lidt... Min genetiske sammensætning giver mig som udgangspunkt en risiko på 90% for at få diabetes. Det betyder i praksis, at det kun har været et spørgsmål om tid, før jeg blev ramt. Og som lægen sagde: 'Om du så levede fuldstændig perfekt ift. kost og motion, er der kun meget lille chance for, at du ville have undgået sygdommen. Se det i stedet som en mulighed for - ved hjælp af medicin - at få dit blodsukker stabiliseret, så du kan få det bedre.'

Nogle dage bruger jeg fortsat alt for meget krudt på at være sur på mig selv. Og jeg hár svært ved at snakke om sygdommen. Igen; ikke fordi jeg ikke ønsker åbenhed, men fordi jeg ikke orker fordommene, der er malet i øjnene på folk, der hører om min sygdom. 31 år og diabetes. Taber!

Artiklen fra www.tv2.dk sætter fine ord på dilemmaet. For ja, de fleste diabetespatienter er overvægtige. De er ikke aktive nok. osv. osv. Dét kan der gøres noget ved, og selvfølgelig skal der så det! Men det er kun én del af forklaringen. Der findes en masse mennesker, der er langt mere overvægtige, inaktive og usunde end mig, som IKKE har diabetes. Jeg knokler på crosstraineren og i køkkenet med at få tingene til at nå sammen, så kom ikke her og sig, at diabetes uddeles efter 'fortjeneste' eller mangel på samme.

Først og fremmest er jeg menneske. Og endda sådan en slags menneske, som slider for at gøre, alt hvad jeg kan! Ikke hverken noget imponerende eller noget perfekt, men mit aller bedste, det gør jeg. Læs artiklen her. Den har sat tanker i gang selv hos mig, som bedre end nogen anden burde vide, at diabetes ikke handler om dårlige mennesker. Det handler først og fremmest om en behandlingskrævende sygdom! Gid dén viden ville skræmme fordommene væk...