Ligger brak!

Jeg ligger stadig brak i mit liv. Eller står brak - for jeg er dog opretstående. Ingen undervisning til mig, og tankerne om hvor meget jeg går glip af, anstrenger jeg mig ihærdigt for at skubbe væk. Det er frygtelig træls! Torsdag, fredag og weekenden gav mig ellers håb om, at det var ved at vende, og mandag lagde jeg ihærdigt ud med at skrive lister over hængepartier, forsøgte at skabe overblik og planlægge, hvordan alt forsømt (lige fra vasketøj til studietekster, besvarelse af mange mange mails til planlægning af aftaler mm.) kunne indhentes, så jeg kunne komme tilbage 'på banen'. Dagens første timer var jeg fyr og flamme, troede på projektet, knoklede med de mange gøremål. Men: bang! Så lå jeg der igen. Energien var brugt, og jeg blev så ked af det. Alt blev igen uoverskueligt, tårerne var tilbage i øjnene, og bare tanken om de mindste ting, der skulle tages stilling til var for meget. Måtte lægge mig og droppe resten af dagens planer. Jeg var knust. Over det manglende fremskridt på energi-kontoen, men måske ikke mindst over den håbløshed, der følger med, ikke at kunne arbejde, planlægge og kontrollere sig ud af problemerne. Hvad skal jeg så?

I de gode øjeblikke kan jeg se en vej: Lige nu står den på fuldstændig ro! Når kræfterne er tilbage, kan jeg ved hjælp af ihærdighed, stædighed, energi, drive og entusiasme indhente det forsømte. I mine dårlige øjeblikke tvivler jeg stærkt... Fokus må jeg holde på, at der ikke er et alternativ til ro. Der findes ikke noget 'nu må jeg også tage mig sammen og droppe at ligge brak'. Jeg tager mig alt det sammen, der er fysisk muligt for mig!