Af og til kan man få følelsen af at gå i ring. Løbe i ring, måske endda. Man stræber efter det sted, der er godt at være, men pludselig - når man tror, man næsten er der - genkender man stedet, hvor man befinder sig, og indser, man er tilbage ved sit udgangspunkt. Så er det op på hesten igen! En ny plan, en bedre strategi og ellers bare ud over stepperne!
Men hvor kan der dog føles langt op på den hest... I hvert fald når det ikke blot er anden, tredje eller fjerde gang, man skal svinge benet over.
For hundredeogsyttende gang sidder jeg nu igen udmattet, langt over jorden, på den store hestekrop. Ligger nærmest forover og klamrer mig krampagtigt til den stærke hals med et solidt greb i den uglede manke.
Klar eller ej; jeg ér oppe på hesten igen! Nu må jeg ranke ryggen, tage et fast tag i tøjlerne, sparke blidt men bestemt og trave videre. Måske bliver det aldrig i legende let galop, men hvis jeg bare når frem, er et usikkert trav også ok! Det skal jeg nok lige huske mig selv på ind imellem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar