Sider

onsdag den 13. februar 2013

One of these days...

Det har været én af de dage, hvor jeg har haft lyst til at smide håndklædet i ringen. Det hele er bare kørt skævt ift. min bachelor, og jeg håber virkelig, jeg finder lyst, mod og tro på det igen i morgen! Det tager tid at opbygge en selvtillid på et område, som er så skrøbeligt, som det er tilfældet for mig ift. studie. Nogle gange hjælper det at sove, så jeg er på vej til at kaste mig ud i forsøget...

Selv på en dårlig dag er der heldigvis lyspunkter, og for mig har det ikke mindst været:

  • tid sammen med bedste-veninden inklusiv opmuntrende og afklarede snak om vores relation, om venskab, ægteskab, børn, studie, selvtillid, selvværd, livskvalitet, fremtid, drømme, tro og håb. I det hele taget om livet!
  • smukke blomster og kærlige ord bare fordi jeg er elsket af min mand, som af princip ikke giver blomster på Valentines Day (i morgen) men i dag. Jeg er helt ligeglad med dagen, jeg er bare dybt taknemmelig og meget forelsket i dén mand, som for altid har vundet mit hjerte!
  • og lidt banalt: (men dog sandt!) En kold cola, da jeg kom hjem fra dagens studier, som havde udviklet sig til lidt af et mareridt. Nogle gange skal der ikke meget til at ændre en situation fra uudholdelig til akkurat acceptabel.

Godnat - og forhåbentlig på gensyn til en positiv, opmuntrende og livsbekræftende dag i morgen! Can't wait! :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar