I aften var jeg så heldig i nogle timer at være i selskab med alle mine søstre. Jeg overvældes af kærlighed, omsorg, stolthed, ømhed, varme og forbundethed. For altid vil vi være knyttet sammen af et afgørende bånd, som jeg inderligt håber vil bestå i al fremtid.
Det skræmmer mig at se, hvor mange der kommer på kollisionskurs med deres søskende gennem livet. Selv de mest stridsomme uvenner må jo også en gang have haft et ønske om alt godt for hinanden.
Måske bunder konflikter ofte i forskellige prioriteringer, forskellig livsstil, afstand geografisk eller tidsmæssig mellem man ses, strid om konkreter, eller sårethed over afvisning eller forskellige forventninger til søskende-relationen.
Grundene kan være mange, men uanset baggrunden, så må det være forfærdeligt at se et søskende-bånd gå i stykker. Ofte måske ikke med udgangspunkt i én konkret begivenhed men nærmere en 'slow fade' på vej mod at skabe afstand for altid.
Det må ikke ske! Aldrig! Jeg vil altid have jer i mit liv! I tre; de mest elskede...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar