Sider

søndag den 12. maj 2013

De bedste brunchboller

Jeg har forsøgt mig med utallige opskrifter på langtidshævede boller, men disse her er uovervindelige; de bedste, der findes! De er fra AMOs 'Den store fødselsdagsbog' og hedder 'Morgenboller'. Jeg har i flere omgange forsøgt mig med at ændre på opskriften og tilføre flere kerner og mere groft, men de VIL være lyse! (Læs: De ender med at falde sammen, hvis de forsøges i en grovere udgave).

I dag har vi været til brunch sammen med en flok af de bedste venner, og i dén forbindelse skulle vi have brød med. Valget faldt på disse, fordi det er de nemmeste, lækreste og dem, der kræver mindst tid!

Brunchboller 24 stk.
1,4 l. vand
1 pk. gær
1 spk. salt
6 spk. olie
2 spk. honning
300 g. havregryn
1,5 kg. mel

Aftenen før: Rør dejen sammen, sæt film over skålen og sæt dejen i køleskabet
Om morgenen: Fordel dejen i 24 klatter med skeer. Pensl dem med vand. Drys med birkes, kerner el. lign. Lad dem hæve i 20 min., og bag dem ved 200 grader i ca. 20 min.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar