For et halvt år siden var det en utopi at tro, at drømmen om at blive bachelor ville gå i opfyldelse. Ja, bare for få måneder siden, faktisk. Jeg har hele tiden frygtet, at noget ville gå galt. Bekymret mig. Ikke stolet på mig selv. Været bange, og haft lyst til at smide håndklædet i ringen.
Nogle gange er succes meget mere angstprovokerende end fiasko. Fiaskoen er velkendt og tryg! Succes åbner nye ukendte døre og skaber forventninger om, at også det næste mål skal nås. Det er langt mere trygt at skulle præstere, hvor der ingen forventninger er.
Tænk, hvis jeg klarer det?! Hvad skal jeg dog gøre af mig selv? Jeg bør fejre det! Nyde det. Være stolt af det. Det bliver virkelig en prøvelse... Selvfølgelig en god én af slagsen! Jeg skal bare lige vænne mig til, at det er ok at klappe sig selv på skulderen og være stolt!
Ps. Hmm... Mon jeg har ødelagt det hele ved at tage glæderne på forskud?
billedet lånt her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar