Sider

onsdag den 19. juni 2013

Ønskebarn

Vi har nogle gode venner, som længe brændende har ønsket sig et barn. De har kæmpet sig igennem junglen af behandlingstilbud og har stolet på kloge mennesker. Fulgt velmenende råd. Søgt efter begrundelser, svar og mulige veje. Og nu er det sket! Der er liv i hendes mave, og de holder begge to vejret i spænding, ængstelse, forventning og frygt. Og aller mest i glæde over, at de nu endelig er blevet forældre til det lille menneske, som ligger trygt under sin mors bankende hjerte.

Hvor er det stort, og hvor glæder jeg mig bare helt vildt med dem! Jeg er rørt, og jeg holder vejret. Jeg håber så inderligt...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar