Sider

søndag den 9. juni 2013

Én dag tilbag'

I morgen på netop dette tidspunkt sidder jeg på Uni og er ved at brække mig af nervøsitet. Sådan bliver det. Jeg ved det. Sådan er det altid, når jeg skal til eksamen.

Bare jeg overlever indtil da. Min mave er allerede nu ved at eksplodere af sommerfugle og tanken om, at vejleder og censor forventningsfuldt kan finde på at stille mig umulige spørgsmål, for så med strenge øjne og bebrejdende miner at erfare, at svarene er helt hen i vejret, løber mig koldt ned af ryggen.

Fra nu af står den på cola, de sidste forberedelser, gudstjeneste i min kirke og derefter en hyggelig aften sammen med de bedste venner. Så må tiden bare gå.

Nu gælder det om at holde fokus! Én dag tilbage...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar