Klokken er midt om natten, og her sidder jeg: Lys-vågen! Jeg sov tre timer, da jeg kom hjem fra universitetet i eftermiddags. Jeg var fuldstændig flad. Nu betaler jeg så prisen. Virkelig dumt, da jeg igen i morgen skal møde tidligt og har en både lang, krævende og obligatorisk dag foran mig.
Efter flere uger, hvor jeg har ligget brak, begyndte jeg i sidste uge så småt at vende tilbage til livet som travl studerende. Som i virkelig travl! Flere ugers pause har sat mig under voldsomt pres, så ud over at dagenes timer nu er fyldt ud med læsning, så er hukommelsen, koncentrationen og overblikket også fyldt til bristepunktet.
Men jeg har det godt - og især sidste uge gik virkelig over al forventning. Fuld energi, selv når jeg kom hjem fra undervisning. Vinduerne blev vasket, fryseren fyldt med både boller og frikadeller i massevis. Passet børn, på besøg, gæster, rengøring, spontanitet og planlægning. Det hele i én pærevælling - og jeg havde det bare skønt i mens.
Det er undervisningen, kravene, opgaverne og pensum, der stresser mig. På en måde så jeg er træt af endnu engang at høre mig selv undskylde min vrissen og korte lunte over for Lasse. Det er ikke okay at være så sur! Heller ikke selvom det er et udtryk for, at min hjerne arbejder på højtryk for at tænke mig til holdbare løsninger og overblik, så jeg kan klare det hele. Men nogle ting kán bare ikke tænkes gode. Selv det, der egentlig var neutralt - måske endda omsorgsfuldt - ment, kommer ud af min mund med en utålmodig klagen eller vrissende irritation, så jeg faktisk også selv bliver lidt forskrækket.
Det er ikke sådan, det skal være! Heldigvis har det 'kun' været i dag, at jeg (i denne omgang) er røget i tværheds-rillen, så jeg håber at hoppe over i en anden rille i morgen og rent faktisk lade min mund flyde over af det, mit hjerte er fyldt af: Kærlighed til min mand, til livet og til verden. Men så må jeg vist hellere prøve at sove igen, hvis i morgen skal blive bedre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar