Sider

mandag den 7. juli 2014

Bagning med børn

Det har været den dejligste dag med besøg af Laurits. Vi bagte boller udstukket med forme, og det var virkelig et hit! Når bare dejen er tilpas 'tør' så den ikke hænger ved bord, fingre og forme, og samtidig så tilpas blød, at den hæver og bliver til lækre boller. Det krævede lidt kamp at undgå mel over hele køkkenet (det begrænsede sig til det halve af køkkenet indhyllet i hvidt støv), og så havde han ellers en fest med at forsøge at drysse diverse krydderier i kagedejen (MEGET fristende, når man sidder på bordet lige ved siden af krydderihylderne). Men det gik virkelig godt, og vi havde det så sjovt! Og så smagte bollerne også super godt. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi laver bage-dag, Laurits og mig!

Hvis man kunne have lyst til at springe ud i det, er her den opskrift jeg brugte:

4 dl. lunken vand
1 pk. gær
1 dl. creme fraiche
1 tsk. salt
2 spk. olie
2 dl. solsikkekerner
Hvedemel til dejen er tilpas fast

Dejen stod tildækket i ca. 20 minutter - og 20 minutter igen efter bollerne var stukket ud. Jeg undlod at pensle dem, men bagte dem i ca. 10 min. ved 185 grader.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar