torsdag den 10. juli 2014

Laurits 2 år

Der er gået to år siden min kære lillesøster fødte sit første barn, mine forældres første barnebarn - og siden jeg derved blev moster for første gang. Jeg havde ikke troet, at et lille menneske i så høj grad kunne slå benene væk under mig, men jeg blev overrasket, og siden da er jeg igen og igen blevet forundret over, hvordan mit hjerte nærmest fysisk kan boble over af stolthed, begejstring og kærlighed over og til ham. Man synes nok altid, at 'sit eget' barn er noget særligt, men jeg bilder mig ikke noget ind i den retning. Jeg synes, han er noget helt særligt - noget helt særligt for mig, og for os, som er 'hans'!

Og han blev i dag fejret med alt, hvad der hører sig til. Masser af gæster, gaver, solskin, lækkerier, forkælelse, hurra-råb, flag, balloner, fødselsdagssang, opmærksomhed, hygge, omsorg, leg og lykkelighed! Han er SÅ særlig - og så ubegrænset elsket!










Ingen kommentarer:

Send en kommentar