Noget om stedsans og p-pladser

Hvis der er en evne her i tilværelsen, som jeg på ingen måde overhovedet er udstyret med, så er det stedsans. Klichéen lyder, at man farer vild i en telefonboks, men selvom det dog aldrig er gået SÅ galt for mig, går jeg nærmest altid ud af forkerte døre, går til højre i stedet for venstre, skal bruge flere øjeblikke på at orientere mig i ellers kendte omgivelser osv. osv.

Af samme grund kan det til tider også være nærmest skræmmende at finde bilen på en stor fyldt parkeringsplads. Selv efter en indkøbstur på under en time, har jeg fuldstændig (som i FULDSTÆNDIG) mistet fornemmelsen af, om vi holder på den ene eller den anden side af fx Bilka. Om vi holder til højre eller til venstre. Tæt på butikken eller langt væk. Jeg gennemsøger min hjerne efter et hint, så jeg ikke ser fuldstændig fortabt ud, men nej, ingen anelse.

Ind til videre har jeg dog den 'fordel', at jeg ikke har noget kørekort, så hvis jeg er af sted selv, tager jeg enten cyklen eller bussen (som er en anelse nemmere at finde), og hvis jeg er i bil - er jeg altid sammen med en anden; gerne Lasse :) Og han kender jo mit lille brist og efterhånden kommer kommentaren da også, før jeg selv når at spørge efter den: Højre! Venstre! Lige frem!

I dag var det dog intet problem, for aldrig har det dog været så nemt at finde sin bil på Bilkas parkeringsplads. Vi var åbenbart de eneste, der syntes, det var smart at blive i butikken helt til de smed os ud. Eller også synes de andre bare, at det var nemmere at finde bussen.