Sider

søndag den 13. april 2014

Påskeæg

I dag skulle de tre feriebørn hentes først på formiddagen, da de skulle til øko-dag med far og mor. Vi nåede dog liiiige lidt krea-tid, før der var afgang, og selvom der desværre alligevel ikke blev tid til ægge-pustning i weekendens stramme program, fik vi dog lige på falderebet lidt påskepynt fremstillet.

Æggene har jeg haft liggende siden sidste år, hvor jeg aldrig fik dem pyntet. De er hver fremstillet af en vat-rondel dyppet i hvid hobbylim (evt. tilsat lidt farve - fx. Akrylmaling). De skal gennemvædes helt, hvorefter den overskydende lim trykkes ud af vattet. De lægges nu (i smattet tilstand) til tørre på et bagepapir i et par dage, til de er helt stive. De kan nemt klippes i den form, man ønsker - i dette tilfælde ovale som påskeæg.

Vi malede på dem med akvarelmaling og tusch, lavede hul i dem og satte fin tråd i, så de er klar til at pynte på forårsgrene fra haven!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar