Sider

tirsdag den 6. maj 2014

Dagens udsigt

Denne udsigt er min mange timer om dagen i øjeblikket. Fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Stilhed - kun afbrudt af stilhedens nuancer. Fingres dans på tastaturerne. Bøgers stille knitren. Lampers forsigtige tænden og slukken. Man kan blive helt i tvivl om, hvorvidt der rent faktisk findes virkeligt liv med snak og almindelig rumsteren på den anden side af den lydløse dør, som går op og i mange gange om dagen; med en dump lyd, der opsamler alt lyd i miles omkreds. Utroligt, hvordan larm kan blive så tiltrængt, at selv bilstøj, fuglesang og barnegråd kan virke underligt livsbekræftende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar