Sider

søndag den 11. maj 2014

Mors dag...

Det er mors dag. En dag, hvor alle mødre skal hyldes, for det fantastiske de er og gør for deres børn. Jeg har selv en enestående mor. En mor der kender mig, elsker mig og går med mig. Og om hende kunne jeg skrive tusinde ord. Det har jeg også gjort. Ved mange lejligheder - og blandt andet her, på mors dag sidste år.

Men i dag græder jeg også lidt over, at det ikke er mig, der er blevet mor. Mig, der med forventningsfuld glæde og ængstelse har passet på en voksende mave. Mig, der i smerte og veer har kæmpet et lille nyt liv ud i verden. Mig, der har fået spoleret min nattesøvn. Mig, der har købt mig fattig i bleer, vuggestuepladser og tøj, der hurtigt er blevet for småt. Mig, der savner min frihed, mig der må leve med frygten for at miste, fordi kærligheden er så stor, at den er svær at rumme. Mig, der er bange for at gøre alt forkert, men som med en lille knugende hånd om min finger, med et smil gennem mos og grød og med grin, liv, rod og hud mod hud mærker, at jeg lever. Fordi det at være mor, slår alle andre følelser skak mat

Jeg savner det, som jeg aldrig har haft. Og det på en måde, så mit hjerte kan føles som værende ved at briste. Mors dag; en dag i taknemmelighed over, hvad jeg selv er blevet givet i min mor. Men også i smerte over endnu en mors dag, hvor drømmen om selv at blive mor virkelig kun ér en drøm. Uhåndgribelig, diffus og abstrakt. Og alligevel så hjerteskærende nærværende...

 Billedet er lånt her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar