Lykken er...

...at høre perlende latter fra den mest elskede nevø; efter han er blevet puttet, når han ligger og råber sit yndlingsord: 'NULLEMAND'. Og når han ikke opnår den eftertragtede respons, så målretter han sin råben til det svageste led (mig, som han desværre har gennemskuet på ingen måde kan stå for ham): 'LENE... nullemand, Nullemand, NULLEMAND!'

Jeg ved ikke, hvorfor han lige har kastet sin kærlighed på noget så ellers uelskeligt som en nullermand. Men jeg må da indrømme, at jeg efterhånden kan følge ham i betagelsen af ordet. I hvert fald når det bliver råbt af en lille gut med glimt i øjet og sut i munden. Bare fordi han har lyst til at lege lidt mere...