Krydser fingre

Det har uden tvivl været den mest kaotiske eksamensperiode, jeg nogensinde har været igennem! De sidste tre uger har den stået på ekstremt arbejdspres, meget begrænset mængde søvn, tanker om eksamen i alle vågne timer - og med en virkelig stor indsats hele vejen igennem. Det endte kaotisk pga. problemer i gruppearbejdet, men på bundlinjen ønsker jeg at lande den hos mig selv og sige: Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, men jeg ved ikke, om det er godt nok!

Nu venter forsvar/eksamen midt i juni, og mine forventninger til resultatet er meget begrænsede. Opgaven blev ikke, som jeg havde ønsket, og tiden løb ganske enkelt fra os. Det er hårdt at skulle sluge, at jeg har ofret så meget, og at det har kostet så meget, og at det så alligevel ikke blev godt nok. Jeg er skuffet over mig selv og sidder virkelig med en træls smag i munden. Ikke mindst fordi det er afslutningen på et rigtig stort fag, som er kernen i min uddannelse. ØV!

Men nu er det med at komme videre! At lægge al energi i at give den max gas til eksamen, og så håbe, at lidt af æren kan reddes. Det bliver enormt svært. Ikke mindst fordi det er en gruppeeksamen, og æren derfor skal reddes i fællesskab. Det kan godt blive svært - simpelthen fordi to mennesker kan have vidt forskellige måder at tackle pres, usikkerhed og præstation på. Gid, det må lykkes for os, at vi giver den det sidste, den kan trække, så vi ikke falder helt igennem! Jeg krydser fingre og læser videre!