Hvor heldig kan man være, at mødes med denne stjerne og hans mor (som også er en stjerne) til en hurtig leverpostejmad ved åen. En ganske almindelig torsdag formiddag, da jeg alligevel var i centrum pga. en lægetid, og disse yndlingsmennesker kom bare for at mødes med mig.
Laurits' iagttager, snakker, fortæller historier, associerer, sætter alle sine inputs sammen, og deler hans mange filosofier med os i lange baner. Det er så helt vildt spændende at følge med på sidelinjen, når det bliver så tydeligt, hvordan verden åbner sig for ham, og at han forstår mere og mere. Jeg elsker, at vi bor så tæt på hinanden, at spontane besøg er en mulighed lige så tit, som vi kan få kalendere til at passe sammen. Det er nemlig fantastisk inspirerende at opdage verden på ny - med en knapt to-årigs øjne og sind...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar