Min kære mand gav mig, da presset var størst med opgaven for nogle uger siden, et gavekort til en tur i Aarhus Teater og se Lés Miserable. Jeg skulle bare lige have afleveret først... Vi havde tidligere snakket om, at vi rigtig gerne ville se den, men pengene er små, og vi havde skudt det fra os igen. Men Lasse fik vendt de mønter, der skulle vendes, for at der var nok - og nu oprandt dagen.
Det var en VIRKELIG god oplevelse! Vi var glade for, at vi kendte historien i forvejen, da det nogle steder var lidt svært at høre, hvad de sang, men det ødelagde ikke noget for helheden. Følelsen af at tage sit pæne tøj og sine høje sko på, lægge makeup, tage af sted med sin elskede i hånden - og træde ind i den bygning, det rum og den virkelighed, som skaber magi. Klokken ringer tre gange. Plyssæderne omslutter ens krop. De fine lysekroner slukker. Og så sker det: Musikken bruser fra orkestergraven, projektørerne blænder persongalleriet, som bliver vakt til live med mimik og ageren, som skaber en fortælling, der får hårene til at rejse sig på armene. Jeg ville aldrig hjem!
Men hjem kom vi, og det er med en særlig salig følelse i kroppen, at jeg overgiver mig til søvnen. At være blevet taget med på en rejse, som stadig sidder i kroppen! Tak, Lasse for en vidunderlig gave!
Billede taget af programmet
Billede taget af programmet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar