Sider

Viser opslag med etiketten Fest og ballade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fest og ballade. Vis alle opslag

torsdag den 10. juli 2014

Laurits 2 år

Der er gået to år siden min kære lillesøster fødte sit første barn, mine forældres første barnebarn - og siden jeg derved blev moster for første gang. Jeg havde ikke troet, at et lille menneske i så høj grad kunne slå benene væk under mig, men jeg blev overrasket, og siden da er jeg igen og igen blevet forundret over, hvordan mit hjerte nærmest fysisk kan boble over af stolthed, begejstring og kærlighed over og til ham. Man synes nok altid, at 'sit eget' barn er noget særligt, men jeg bilder mig ikke noget ind i den retning. Jeg synes, han er noget helt særligt - noget helt særligt for mig, og for os, som er 'hans'!

Og han blev i dag fejret med alt, hvad der hører sig til. Masser af gæster, gaver, solskin, lækkerier, forkælelse, hurra-råb, flag, balloner, fødselsdagssang, opmærksomhed, hygge, omsorg, leg og lykkelighed! Han er SÅ særlig - og så ubegrænset elsket!










tirsdag den 24. juni 2014

Sct. Hans aften

Lange lyse sommeraftener, hvor vinden har lagt sig, og fuglene med ihærdig fløjten forsøger at forlænge dagen lidt endnu. Solen, der med manér siger tak for i dag med en farveeksplosion på himlens pastelblå bagtæppe. Temperaturen, der falder i takt med solens forsvinden, og som får ballerne til at rykke tættere om det glødende bål. De tykke trøjers fortættede varme, der sammen med tæpperne sørger for, at lyset ikke er nødvendigt for at lade sommerdagen fortsætte. Stemmer, der tilsammen finder hinanden i stroferne om Sankte Hans og dens skønne krans, der er bunden af sommerens hjerter så varme og glade.

Det er midsommer, når det er bedst, og i går var det en fantastisk Sct. Hans aften her i vores have med 70 voksne og børn fra vores kirke, båltale, fællessang, kaffe, pølser, fakler og havespil. Og så selvfølgelig hygge, snak og dejligt samvær. Måske en midsommerlig forvarsel om en dejlig sommer. Forhåbentlig!





søndag den 15. juni 2014

Here comes the bride

Vi var i går til et vidunderligt bryllup, hvor to mennesker sagde 'ja' til hinanden, blev forenede foran Gud og mennesker og startede deres nye liv sammen. De havde lavet deres helt egne 'regler' for, hvad et bryllup skulle indebære. Ingen tvungne traditioner som snærende bånd eller rigide 'regler' som ramme for deres dag. De havde gjort det hele, som DE havde lyst til. Stor respekt for det - det var simpelthen så dejlig en dag; fuldstændig i deres ånd! Mere om det i et senere indlæg...

Vi startede i kirken, og helt fra start blev tonerne slået an til en særlig dag. For mig blev det noget af det smukkeste og mest rørende, jeg har oplevet til et bryllup.

Brudgommen stod klar. Ventede på SIN kvinde. Sin fremtid, Sin bedste ven. Dørene gik op, og musikerne satte med høj intensitet og volumen i med 'A kid on the beach' af Hymns form Nineveh

Hun funklede og lyste op i sin skønhed. Smilede fra det inderste af sit hjerte. Brudgommen ledte efter kontakten til hendes øjne. Kæmpede med overvældelsen og tårerne, der truede med at løbe over sine bredder. Musikken, følelserne, ordene, skønheden, solens stråler, storheden i denne dag. Jeg var fuldstændig solgt! 

Lyt til sangen her under. Fantastisk tekst - fantastisk musik! Og nu også fantastiske minder, for alle, der var så velsignede at opleve dette overvældende øjeblik sammen med to helt særlige mennesker.


I'm like a kid on the beach
When you hurl a new sun over me!
Your love is an entheogen
I can run wild in...

A yellow iris rises in the horizon
I see all colors revive as in the hands of an artizan
Who's lifting me out of the black
and into the blue

I'm like a kid on the beach
When you hurl a new sun over me!
Your love is an entheogen
I can run wild in...

I feel this day should be a day of celebration!
I am in a state of elevation
'cause something that was inevitably lost
could be found!

I'm like a kid on the beach
When you hurl a new sun over me!
Your love is an entheogen
I can run wild in...

I run wild,
I get lost
In my thoughts...
And I need you
I need you
I need you to rise in my dark horizon...

I'm like a kid on the beach
When you hurl a new sun over me!
Your love is an entheogen
I can run wild in...
Hymns from Nineveh/Jonas Petersen

tirsdag den 3. juni 2014

Lasses fødselsdag

I dag er en særlig dag - for min dejlige mand fylder 32 år, og det er blevet fejret med et break fra eksamenslæsningen, gaver og fødselsdagssang, forkælelse, is, flag, god mad og besøg. En skøn, skøn dag lige i Lasses ånd - og med nøjagtig så meget festlighed, som han i sandhed har fortjent! Tillykke, min skat!



fredag den 25. april 2014

Party

Jeg elsker fest. Crepepapir. Konfetti. Balloner. I alle regnbuens farver. I dag skulle der balloner til for at fejre Majken. Lidt opmærksomhed fik jeg, da jeg gik gennem Vejle med en håndfuld farvestrålende balloner på slæb. Men jeg er ligeglad, for fest skulle der være - og fest blev der! Jeg kan blive helt forelsket i de røde, lilla og lyserøde farver. Smukt med smukt på!


Majken 7 år

I dag bliver niece Majken 7 år, og lejligheden bød sig til, at vi kunne tage på fødselsdags-visit på selve dagen. En sjældenhed, men der er nu noget helt særligt over at se lysene i øjnene på et barn på selve dagen, hvor der er blevet 'delt ud' i klassen, sunget fødselsdagssang, og hvor en fin kjole blafrer om benene på den der særlige lykkelige måde, hvor det er 'min' fødselsdag!

Hvilken glæde, du bringer i mit liv, Majken! Tillykke med de 7 år i dag!







søndag den 6. april 2014

Majas fødselsdag

Min smukke søster fylder 29 år i dag, og det blev fejret med kage, gaver, balloner, flag, spil, snak og hygge. Dejligt at bo så tæt på hinanden, at man bare kan smutte på fødselsdags-visit i nogle timer. Tillykke, Maja! Du er en stjerne i mit liv!







torsdag den 27. februar 2014

I ❤️ torsdage! Kostumer...

Så er det snart fastelavn, og tiden er helt rigtig til at finde sin indre udklædnings-dronning frem. Mulighederne er uendelige, og personligt er jeg troppet op til fastelavnsfest klædt som alt fra tandpasta og hippie til klovn og sygeplejerske. Min mor er altid gået all in på kostumer, og har siddet op det halve af natten for at gøre dragter klar. Jeg bukker mig i støvet for hende, for hvor har hun dog gjort det fedt at være barn!

Har du styr på årets udklædning?

Audrey Hepburn - set her
m
Tyveknægte - set her
Haj æder mand - set her 
 
Paddehat - set her
Edderkoppespind - set her
Pirat-pige - set her
m m
Mumie - set her
m
Peter Pan - set her
Superman - set her
m
Cruella DeVil - set her
Regnbue-klovn - set her
Ugle - set her

fredag den 31. januar 2014

Pift til festen

Så er jeg ved at være klar til morgendagens barnedåb. Neglelak er virkelig en win-win investering, når ens klædeskab - som mit - er proppet til randen med sort tøj. Billedet snyder lidt: Det er en koral-pink (hvis der da ellers er en farve, der hedder det).

mandag den 22. juli 2013

Inspirerende lys

Jeg synes, at sommer-aftener på en helt særlig måde indbyder til at pynte med lyskæder, levende lys og lampetter. Derfor er denne uges inspiration netop lys - og den sommerlige slags! Alle billeder er fra dette board på min pinterest profil, men ikke mange af billederne linker videre til brugbare sites - derfor denne samlede henvisning. Fortsat god sommer!