Sider

Viser opslag med etiketten Hverdagstrummerum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hverdagstrummerum. Vis alle opslag

fredag den 3. oktober 2014

Bare tæer...

Jeg kan slet ikke få hold på at gå med bare tæer i år. Normalt ville jeg i oktober for længst have trukket de høje vinterstøvler helt op til knæene for at holde varmen; men ikke i år. For RIGTIG koldt synes jeg altså ikke det er endnu... Det skal nok komme - og det både pludseligt og med fuld kraft. Men lige nu vil jeg bare nyde et par dage mere med bare tæer i oktober og lege, at sommeren ikke er helt slut endnu.

fredag den 12. september 2014

Ny telefon!

Efter at have ventet alt for længe med at indlevere min telefon til reparation, fik jeg det jo nu endelig gjort. Og på trods af det, der føles som ulidelig lang ventetid - vár det ventetiden værd! Et styks ny telefon; slut med opladning 4-5 gange i døgnet og velkommen tilbage på wifi og til muligheden for rent faktisk at tale i telefon! Jubi!

mandag den 26. maj 2014

One of these days...

Ahrmen, hvad sker der for en umulig start på ugen: Stikket til fryseren var åbenbart røget ud af kontakten (faktisk allerede fredag aften, kunne vi regne os frem til!!), så både syn og lugt var til at knække sig over, da jeg skulle tage brød op her til morgen. Farvel til frugtgrød, frikadeller og rabarber fra svigermor!

Hvor er det dog tidskrævende at få ryddet op i den slags, men efter flere timers kamp med tømning, rengøring, desinficering mm. er fryseren nu endelig sat til og klar til at fryse i igen. Bye-bye overskudsagtig eksamenslæsning - og velkommen til en arbejdsdag, der begynder til sen direktørtid: kl. 14! Øv! Men nu kan jeg da i hvert fald strege 'afrime fryser' fra sommerens to-do-liste!

lørdag den 8. juni 2013

Fyraften!

Fyraften er måske ikke på sin plads, men nogle gange er tungtvejende argumenter nok (tunge øjne, tungt hoved, tunge tanker). I dette tilfælde tyr jeg til fyraftens-indhold a la sukker-sød-tøse-film og lige så sukker-sød-tøse-drink. Perfekt adspredelse indtil øjenlågene overgiver sig fuldstændig!

lørdag den 25. maj 2013

Undercover poptøs

Her hjemme står min mand for rengøringen. (Jep! Jeg er fantastisk priviligeret!!) Han mener, det opvejer, at jeg stort set hver dag står for madlavningen. I denne uge er jeg dog græs-enke, da Lasse er i Frankrig i forbindelse med arbejdet, så det er i gang med kost og spand.

Rengøring = høj musik. Og gerne sukker-sød fløde-pop, som jeg helst ikke indrømmer, jeg er i besiddelse af...

Så hvis du kom forbi på det rigtige tidspunkt, ville du se mig danse rundt med støvsugeren, mens jeg (sammen med Westlife) i vilden sky skrålede: I don't wanna feel, the way that I do. I just wanna be right here with you! Lalalalala...


fredag den 24. maj 2013

Godmorgen verden!

Det er tid til at stå op. Eller det var det faktisk allerede for en times tid siden. Jeg ligger under dynen og nyder lyden, synet og følelsen af forår der står ind af vinduet...

Må indrømme at jeg er træt - meget faktisk! Men i dag er den store dag, hvor opgaven skal sendes til korrektur, så forhåbentlig kan jeg se frem til en lang, hård dag - med med en milepæl til sidst. Det bliver SÅ fedt!

torsdag den 14. februar 2013

En god dag?

Solskin, billig benzin og min elskede mand! En god start på dagen. Håber de gode takter fortsætter...





onsdag den 16. januar 2013

Kulde og varme



Koldt, klart vintervejr!

Ikke noget at sige til, at det føles koldt

Ild i brændeovnen

Tøffer rundt i mandens aflagte hjemmesko

Yndlingsmusik i baggunden

 Lækkerier

søndag den 6. januar 2013

Sygt at være syg!

Så ligger jeg her. Dvask og dårlig. Og jeg keder mig. Grænseløst. Uro i kroppen og ideer flyvende rundt i hovedet. Hvorfor bliver kreativiteten og opfindsomheden ikke lukket ned, når man bliver syg? Jeg kunne jo faktisk... Og hvis nu bare liiige... Men før tanken er tænkt til ende er energien væk! Øv! Forhåbentlig er det bedre i morgen...

torsdag den 3. januar 2013

På stoffer - tjek!

Stof-date med elsket søster + nevø - tjek!
Søgning i propfyldte stofkasser - tjek!
Syprojekter planlagt - tjek!
Træt, og SÅ klar til at sove - tjek, tjek, tjek!