Tak!

I tider, hvor der er pres på, som der er for os nu, bliver det virkelig tydeligt, hvor dyrebart det er at have et godt netværk. Medlevende og omsorgsfulde familie og venner. Og faktisk er det mest rørende, når mennesker, der står os nær, bare er her. Når vi oplever, at de 'slår sig ned' ved vores side. Lytter - og bliver ved med det! Måske hjælper med praktiske gøremål, som lige nu kan føles uoverskuelige for os, men mere skal der heller ikke til. Ingen indviklede og gennemtænkte løsninger; for det findes ikke. Bare det at turde være tilstede, når det hele ikke er så blankpoleret og velsmurt. 

Jeg kan selv synes, det er en kæmpe udfordring, når jeg sidder på den 'anden side' - at tro på, at min tilstedeværelse er 'nok'. Men hvor bliver det bare tydeligt, at dét lige præcis er tilpas, når man nu selv sidder i saksen. For det fantastiske er jo, at livet GÅR videre, og tingene VIL vende igen. Måske ikke af sig selv, men ved at de involverede med bittesmå skridt rykker sig videre... Og lige præcis derfor er det heller ikke farligt som udenforstående ikke at kunne afhjælpe en krise. Tiden er en afgørende faktor. Så det handler virkelig mest af alt bare om at turde blive! Når det går op og ned og op igen. Til blæsten har lagt sig.

Låne-barn

Hvor heldig kan man være: At have en lille rødhåret elskelig gut som legekammerat, ven og låne-barn. Jeg er virkelig velsignet! Og by the way: Både Silas og jeg synes, at det er en virkelig god vandmelon-is, Premiere is har lavet. Mmmm...

Adams dåb

Vi har i dag været til en dejlig dejlig dåbsfest for søde Adam. Hans forældre er to venner fra min gymnasietid, og det er både stort og rørende at se dem i deres nye roller, som de bare er fuldstændig fantastiske i. Det sætter tanker i gang om årene, der er gået. Voksen-roller og indfrielse af de drømme, vi havde allerede dengang. 

I dag har været en kold og våd vinterdag, men samtidig så varm en dag, hvor tanker om sammenhold, familieværdier, fremtidshåb og ungdomsminder så fint er blevet sat i perspektiv af den store gave, Adam har fået, ved at være blevet Guds barn. Tankestrejf står i kø...

Præmie-cookies

Min bedste bedste veninde er i gang med sin sidste praktik på læreruddannelsen, og hun har sin sag for. 6 forskellige klasser pendler hun rundt imellem i henholdsvis billedkunst, håndarbejde og sløjd, og samtidig sætter hun barren højt ift. at levere gennemtænkt, kreativ, udfordrende, opmuntrende og udviklende undervisning.

Jeg respekterer hende dybt. Hendes faglighed og hendes ønske om hele tiden at udvikle rammer og indhold i ønsket om at give eleverne det bedste. Og vigtigst af alt: Hendes stræben efter at se den enkelte elev og give hver elev en succesoplevelse med afsæt i hans/hendes udgangspunkt.

Nogle gange kommer hun til kort. Tiden er knap. Praktik-planlægningen fra skolens side har ladt meget tilbage at ønske. Ressourcerne, økonomien og kræfterne slipper op. Men på trods af alle de dårlige odds, så gør hun en forskel! Dét er respektværdigt!!

I morgen skal hendes 6. klasser afslutte et design-projekt, hvor de i grupper har skullet re-designe stole. (En del mere cool, end de bordskånere og spækbræt jeg producerede i min sløjd-tid!!) Forældrene kommer, eleverne skal præsentere, og der skal stemmes om, hvilke resultater der er bedst.

Jeg har fået lov at bidrage med lidt præmier aka sukker-diplomer (cookies pyntet med fondant og glasur) til vinderne. Forhåbentlig vækker de glæde!

Og, Johanne: du er den bedste! Rank ryggen og tro på det - du er SÅ cool!!!

Ønskebarn

Vi har nogle gode venner, som længe brændende har ønsket sig et barn. De har kæmpet sig igennem junglen af behandlingstilbud og har stolet på kloge mennesker. Fulgt velmenende råd. Søgt efter begrundelser, svar og mulige veje. Og nu er det sket! Der er liv i hendes mave, og de holder begge to vejret i spænding, ængstelse, forventning og frygt. Og aller mest i glæde over, at de nu endelig er blevet forældre til det lille menneske, som ligger trygt under sin mors bankende hjerte.

Hvor er det stort, og hvor glæder jeg mig bare helt vildt med dem! Jeg er rørt, og jeg holder vejret. Jeg håber så inderligt...

Afledningsmanøvre

Tankerne skulle væk fra morgendagens eksamen, og hvad kan jeg sige: Noget af det bedste jeg ved, er gode venner! Og det trækker kun op, når de inviterer på grill, leg, snak og flødeboller!

Bedsteste venner

I går var vi på spontant visit hos vores gode gode venner! Jeg havde virkelig brug for en pause fra læsning, skrivning og tænkning - brug for at blive luftet!! Lasse var heldigvis med på den, og det blev en pragfuld, skøn, hyggelig aften!

Jeg ELSKER lynhurtigt at kunne planlægge et besøg. At bo så tæt på, at der kan være super kort fra tanke til handling. Og jeg ELSKER at kunne ses med mennesker, hvor det ikke kræver hverken fancy mad eller pinlig renhed, for at kunne ses.

Hverdags-venskab; ja tak!!

...Og så er der det fantastiske plus, at der på bopælen ud over to store yndlings-mennesker også findes den dejligste lille udgave af slagsen. Det er svært at få armene ned efter en aften i hans selskab! Jeg finder fortsat kartoffelmos i håret; selv efter et bad. Men det er det hele værd :)