Sider

Viser opslag med etiketten Gør-det-selv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gør-det-selv. Vis alle opslag

tirsdag den 19. august 2014

Drømmer om: øreringe!

Jeg har efterhånden kun 3-4 par øreringe tilbage, hvor der rent faktisk fortsat er 2 ens tilbage. En del er gået itu. Nogle har mistet sin bedre halvdel. Og jeg savner i dén grad større udvalg!!

Så nu har jeg været et smut rundt på Pinterest og kigget efter lidt inspiration til home made jewelry. For pengene er små, og jeg har krympeplastic liggende, som kunne være særdeles anvendeligt i projekt: nye øreringe!

Her kommer lidt af den inspiration, jeg ind til videre er faldet for...





Find links til alle øreringene (+ mange flere) via dette board

tirsdag den 15. april 2014

Fimo-perler

Fimo-ler er virkelig en sjov opfindelse. Modellervoks, der kan bages, så man, vupti, har et hårdt materiale, der fx kan bruges til smykker. Jeg har forsøgt mig ud i lidt skæve og tilfældige perler, som forhåbentlig passer til Christas outfit, og som er med til at sætte prikken over i'et. Nu må vi se. Ellers kunne jeg måske selv finde på at gå med halskæden, for jeg synes egentlig, at de skæve perler er blevet ret fine. Måske jeg skulle eksperimentere lidt mere med det modellervoks. Øvelse gør vel i hvert fald lidt bedre...

lørdag den 15. juni 2013

Et bålsted bliver til

Vi har længe talt om, at det kunne være super dejligt at have et bålsted i haven. Sommeraftner, snobrød, hyggesnak og skumfiduser. I dag blev det. Og efter en lang dags arbejde (og en godkendt test af bålstedet), går vi nu i seng trætte, røgede og lidt slidte i vores kroppe. Men vi er VILDE med det og kan næsten ikke vente, til der igen skal laves bål. Måske næste søndag til Sct. Hans?














fredag den 25. januar 2013

Uro

- En stor bunke filtkugler i alle regnbuens farver
- En pakke græs-grøn elastiksnor
- Et stativ til en uro
  = En dejlig farvestrålende uro til en dejlig nevø, som elsker farver!






mandag den 14. januar 2013

Inspirerende lamper

Mandage bliver ofte kaldt deprimerende, grå og kedelige. Måske mest af alt fordi de står i skærende kontrast til weekenden, som lige er slut - og med vished om, at der er lææænge til weekend igen.  Men nu forsøger jeg mig med lidt 'pang' og kreativt stjernestøv. Fremover vil mandage nemlig være lig med inspiration, kreative idéer og hyggeligt deleri her på min blog... Der er så meget fedt der ude i verden, som trænger til at blive delt. Here goes:  


Min inspirerende mandags top 10 
- denne gang med kreative gør-det-selv-lamper

1. Papkrus-lampe
Læs mere om lampen her


2. Æggebæger-lyskæde
Læs mere om lyskæden her


3. Picasso på rispapir
Læs mere om lampen her


4. Lynlås-lampe
Læs mere om lampen her

5. Mini-lampeskærme til lyskæde
Læs mere om lyskæden her 


6. Lys i piskeris
Læs mere om lampen her


 7. Papirstrimmel-lampe
Læs mere om lampen her

8. Blonde-lampe
Læs mere om lampen her 


9. Kaffefilter-lampe
Læs mere om lampen her


10. Syltetøjsglas
Læs mere om lampen her


Jeg har lyst til at kaste mig over alle idéerne og forsøge mig udi lampe-mageri. Måske jeg bare skulle starte med en enkelt af dem...

Alle idéer er fundet på Pinterest, som er en uendelig inspirationskilde til alt, hvad hjertet begærer. Se flere lampe-idéer på mit 'create lampe board', eller gå på opdagelse i alle mine boards på min profil