4 års bryllupsdag

4 år i medgang og modgang

4 år i lykke og sorg

4 år med min bedste ven i min hånd

4 år - de bedste i mit liv

Dig og mig! Altid, dig og mig!

Sommerferie

Hvor har det været en dejlig ferie - præcis, som vi kan lide den! Tage tingene som de kommer. Højt solskin stort set hver dag. Masser af læsning. Lasse læser i solen, mens han bliver brun. Jeg læser i skyggen, mens jeg forbliver hvid. Lækker mad. Ture, når vi gider. Lidt shopping. Og ellers bare benene op. Snak. Tid. Os. Yndlings!

Låne-barn

Hvor heldig kan man være: At have en lille rødhåret elskelig gut som legekammerat, ven og låne-barn. Jeg er virkelig velsignet! Og by the way: Både Silas og jeg synes, at det er en virkelig god vandmelon-is, Premiere is har lavet. Mmmm...

Fejrings-blomster

Jeg er blevet så velsignet med hilsner, knus, tanker og smukke smukke blomster oven på en meget led eksamen. Jeg er dybt taknemmelig!!

Fantastisk smukke solsikker fra min skønne storesøster

Fine nelliker fra min dejlige lillesøster

En vidunderlig buket med margueritter og pæoner fra de mest fantastiske venner

'Sidder faaaaaaast!'

Mine forældre har, sammen med Laurits, overnattet her i nat, og vi stod alle sammen op til det mest fantastiske solskinsvejr og morgenkaffe på terrassen. Laurits var hurtigt færdig med at sidde stille og blev i stedet meget optaget af at fylde lastbiler og gravkøer med sand og græs. Pludselig hørte vi et overrasket hvin fra ham, da han havde fået overbalance ned i 'sand-spanden' (den eneste 'sand-kasse' vi kunne præstere her i huset), og der sad han så; ivrig, glad, grinende og med på den værste og råbte: 'sidder faaaaaaast!'

Slut!

Adrenalinen kører stadig rundt, og jeg bliver ved med at glemme, at det faktisk ér slut! Eksamen er overstået!

Nu sidder jeg her med en kold cola zero, prøver at samle energien for at gøre mig klar til næste store udfordring: bryllupskagen til i morgen. Lasse har prydet colaen med flag, som en anden form for fjer i hatten, og det er virkelig på sin plads! Jeg har ydet langt ud over min evne-grænse, og ingen tvivl om, at jeg kommer til at betale en pris på et tidspunkt, hvor jeg sikkert falder helt sammen og sover i en uges tid. 

Lige nu er jeg bare lille, mærket og taknemmelig. Overrasket og paf! Og helt vildt glad - for at det er overstået, og for at det gik godt!

Blomster og kærlighed

Mine forældre skrev i eftermiddags, om de måtte komme forbi og spise aftensmad. Det sker sjældent, det der med spontane visitter - hverken os hos dem, eller dem hos os - da de bor på Sjælland, og vi i Aarhus. Men da de alligevel var herovre i forbindelse med noget arbejde, og at jeg heldigvis var hjemme, passede det bare helt perfekt. Lasse var ikke hjemme, men jeg nød også at have tid sammen med dem alene!

Og så havde de den smukkeste buket med til mig! Fordi jeg har fået afleveret opgaven - og så 'bare' fordi jeg er elsket! Fantastisk sødt af dem... Jeg er meget glad for den og nyder den fuldt ud! Blomsters skønhed i changerende farvespil blæser mig altid lidt bag over, og jeg føler mig virkelig både set og elsket med så smuk en buket. Så nu følger den mig, når jeg går fra rum til rum, så jeg hele tiden kan nyde den fuldt ud.

Lykken er...

...at høre perlende latter fra den mest elskede nevø; efter han er blevet puttet, når han ligger og råber sit yndlingsord: 'NULLEMAND'. Og når han ikke opnår den eftertragtede respons, så målretter han sin råben til det svageste led (mig, som han desværre har gennemskuet på ingen måde kan stå for ham): 'LENE... nullemand, Nullemand, NULLEMAND!'

Jeg ved ikke, hvorfor han lige har kastet sin kærlighed på noget så ellers uelskeligt som en nullermand. Men jeg må da indrømme, at jeg efterhånden kan følge ham i betagelsen af ordet. I hvert fald når det bliver råbt af en lille gut med glimt i øjet og sut i munden. Bare fordi han har lyst til at lege lidt mere...

Lykkelighed

Det har været en helt vild dag i dag. Kulminationen på al min eksamenslæsning - dagen jeg havde frygtet og samtidig set hen til, fordi jeg virkelig trængte til at få den overstået. Jeg var nervøs. Helt vildt. Havde slet ingen fornemmelse af, hvor jeg 'lå' henne karaktermæssigt, men håbede mest af alt bare, at oplevelsen ville blive god.

Efter printer-problemer, hæsblæsende afgang hjemmefra i sidste øjeblik, busforsinkelser og glemte vanter i bussen, ja, så havde jeg nok ubevidst forberedt mig selv på, at eksamen ville blive endnu et element i rækken af dårlige ting, dagen skulle føre med sig. Men da jeg først kom ind, skete det overraskende, at jeg begyndte at slappe af. Jeg KUNNE jo rent faktisk mine ting. Jeg MAGTEDE at udlægge og reflektere over begreberne. Jeg FORMÅEDE faktisk at gribe de nye 'bolde', lærer og censor smed op i luften, og jeg LYKKEDES med at forholde mig kritisk til teorierne og udlægge mine tanker om nye teorier på området.

Nu er jeg ikke typen, der møder verden med det største selvværd, og janteloven råber mig derfor også ind i hovedet, at det er voldsomt upassende at dele følgende. Men det vil jeg faktisk tillade mig at være bedøvende ligeglad med. Så, here goes:

Voteringen gik hurtigt. De gav et stort 12-tal. Jeg blev meget overrasket, hvilket censor reagerede på ved at sige: Hvis du på nogen måde er overrasket over, at dit projekt er på ekstremt højt niveau. Hvis det på nogen måde kommer bag på dig, at din præstation til eksamen var bemærkelsesværdig god. Så skal du simpelthen have sprøjtet noget testosteron ind i kroppen og ud og tanke noget selvtillid. Du har SÅ meget at bidrage med. Du har SÅ meget power. Og du har et kæmpe potentiale! Og så anerkendte de mine tanker om manglen på brugbar teori på området for politisk kommunikation og opfordrede mig til at forske videre i netop det. Jeg var fuldstændig blæst bag over...

Efter eksamen skulle jeg mødes med to af mine søstre og min nevø, hvor vi havde aftalt at hygge med pizza og afslapnings-forkælelses-hygge, og det har bare været så skønt! Det er stadigvæk ikke helt gået op for mig, at det er overstået, og at det er gået så godt. Det er kulminationen på en rigtig lang periode med stort pres, og jeg har ind imellem tvivlet så meget på mine egne evner, at jeg har overvejet, om jeg var i gang med den rigtige uddannelse.

Men nu er jeg her. En milepæl er nået. Første semester på kandidaten er overstået, og jeg er i dén grad klar til at kaste mig ud i næste semesters udfordringer. Jeg skal nok få mine nedture, min tvivl og mine kriser. Men mit 12-tal kan ingen tage fra mig, og vigtigere end karakteren er den oplevelse, jeg nu har i rygsækken: Jeg kan! Og min største udfordring er at tro på det - og fastholde det. Også når næste bump på vejen kommer.

Lige nu vil jeg bare svælge lidt i følelsen af lykkelighed...