Endnu en yndlingsdag sammen med Laurits, min skønne nevø. Munden står ikke stille, og der er fuld fart over feltet. Vi havde en stor papkasse stående, som ventede på at blive smidt ud, så vi gik i gang med at skære, tegne, sy og male, og vupti: et simpelt - men ganske anvendeligt - dukketeater.
'Dukkerne' blev tegnet med sprit-tusch på de udklippede sider fra papkassen, hvorefter de blev farvelagt og til sidst klippet ud og sat på pind. Selve teateret blev skåret ud af papkassen med en brødkniv, hvorefter der blev sat pakketape langs hele kanten for at styrke stabiliteten. Derefter blev der med et spyd lavet et hul i hver af de øverste hjørner, hvor en snor i den ene side blev bundet fast. Jeg fandt så et gammelt tørklæde, som blev klippet til, zigzagget og syet med løbegang, hvorefter det blev trukket på snoren, hvis anden ende så også blev fæstnet.
Vi havde en fest med at lave det - men Laurits er nok lidt for lille til at synes, det er rigtig sjovt, at man enten ikke skal være den, der holder figurerne, eller at man holder dem - men 'med ryggen til', så det er tilskuerne, der kan se det. Måske om nogle måneder. Så må vi se, om papkassen har overlevet så længe, eller om vi laver et nyt!
