Jeg er såret. Fyldt op af skuffelse. Vrede. Håbløshed og afmagt. Jeg har været i 'infight' med et menneske, som mine tårer ikke er værd. Det prøver jeg at sige til mig selv nu, hvor jeg dagen efter slikker mine sår.
Det startede med det andet menneske. En opringning til mig.
Mistænkeliggørelse. Hårde ord og anklager om dårlige intentioner. Jeg
var i chok. Kunne afvise det hele. Følte mig misforstået og beklagede
dybt og undskyldte, at det var oplevet sådan. Men chokket satte mig skak-mat, og det
blev ved med at sidde i mig.
Netop derfor tog jeg konfrontationen. Drog af sted med min positive dagsorden i bagagen og ønskede virkelig dialog. Håbede på sammen at kunne trække en streg i sandet. Jeg gik på knæ, gjorde mig sårbar og tilbød min undskyldning. Tilbage fik jeg kolde øjne og modvilje. Blev nægtet et 'undskyld'.
Jeg er stadig paf.
Hvis jeg har såret et menneske, så vil jeg til hver en tid undskylde. Også selvom det aldrig var min mening at såre. Det er jo sådan livet er; man sårer hinanden uforsætligt, for vores grænser er ikke ens. Dét der er sjov for mig er måske dyb alvor for dig. Derfor er ærlighed, ydmyghed, undskyldning og tilgivelse så afgørende i alle relationer.
Jeg brød sammen. I situationen løb tårerne sine egne veje. Men med følelsen af afmagten voksende for øjnene af mig, blev sprækkerne i forsoningen uoprettelige, og jeg gik hulkende derfra.
Et menneske uden empati kan ikke nås. Derfor er den eneste løsning nu at lægge låg på. Det river og flår i mig, for jeg ønsker inderligt forsoning. Men der skal to til at nå der til. Min fremstrakte hånd har fået én over nallerne, og så dybt, som jeg kan mærke smerten, går der vist noget tid endnu, før jeg har rystet det helt af mig.
mandag den 11. marts 2013
Inspirerende bagværk
Jeg er VILD med at bruge tid sammen med min røremaskine! Derfor gemmer jeg altid lige et link, når jeg støder på flotte billeder af lækkert brød. Her under er billeder + links til nogle af de opskrifter, som jeg skal kigge lidt nærmere på, når tiden er til det. Min styrke er ikke at holde mig til en opskrift, men hvis resultatet lever op til billederne, så kan det være, jeg skal til at øve mig på den slags millimeter-nøjagtighed... Måske der er noget, du har lyst til at prøve af?
Pestobrød - find opskriften her
Foccaciabrød - find opskriften her
Croissants - find opskriften her
Nordisk grissini - find opskriften her
Rustikt brød - find opskriften her
Naan brød - find opskriften her
Baguettes - find opskriften her
Knækbrød - find opskriften her
Pitabrød - find opskriften her
Madbrød - find opskriften her
Søde bamse-boller i kopper - find opskriften her
fredag den 8. marts 2013
Who are we? Women!
I dag er det 8. marts = Kvindernes internationale kampdag!
Medierne (og ligestillingsministeren) går meget op i det hvert år. Jeg går meget lidt op i det hvert år. Ikke fordi jeg ikke respekterer de mange 'søstre' der gennem historien har kæmpet for, at vi kvinder skal have de samme rettigheder, som mænd. Heller ikke fordi jeg kan sige mig fri for at blive en anelse provokeret over, at der stadig findes tilfælde, hvor mænd og kvinder med sammen uddannelse, samme ansvar og arbejdsopgaver ikke får det samme i løn. Alt det er vigtigt at sætte fokus på.
Men der er en kamp, jeg brænder mere for. Det er kampen for lige VÆRD! I bund og grund er det vel dét, ligestillingskampen er udsprunget af. Ligeløn og lige ret er vel netop et udtryk for, at kvinder vil anerkendes for at have den samme værdi som mænd?
Jeg er bare træt af, at høre på, at mænd og kvinder skal være ens. Ville det samme. Have lyst til det samme. Være lige gode til alting. Kunne det samme. Osv. osv. Hvorfor ikke i stedet glæde os over, at der er områder, hvor mænd og kvinder supplerer hinanden og med god grund kan hjælpe hinanden?
Uden at håne. Uden at ydmyge sig.
Fordi forskellighed er en styrke!
Og drop så det medieskabte forsøg på at skabe en kampretorik og et offer-hysteri, fordi der absolut SKAL graves en kamp frem hvert år den 8. marts. Lad os i stedet bruge krudtet på at kigge ud over Danmarks grænser. Der er kvinder i hobetal andre steder i verden, som i solidaritetens navn kunne bruge lidt søsterlig kamp-retorik. Så et menneskes værdi ingen steder i verden afgøres af køn!
Medierne (og ligestillingsministeren) går meget op i det hvert år. Jeg går meget lidt op i det hvert år. Ikke fordi jeg ikke respekterer de mange 'søstre' der gennem historien har kæmpet for, at vi kvinder skal have de samme rettigheder, som mænd. Heller ikke fordi jeg kan sige mig fri for at blive en anelse provokeret over, at der stadig findes tilfælde, hvor mænd og kvinder med sammen uddannelse, samme ansvar og arbejdsopgaver ikke får det samme i løn. Alt det er vigtigt at sætte fokus på.
Men der er en kamp, jeg brænder mere for. Det er kampen for lige VÆRD! I bund og grund er det vel dét, ligestillingskampen er udsprunget af. Ligeløn og lige ret er vel netop et udtryk for, at kvinder vil anerkendes for at have den samme værdi som mænd?
Jeg er bare træt af, at høre på, at mænd og kvinder skal være ens. Ville det samme. Have lyst til det samme. Være lige gode til alting. Kunne det samme. Osv. osv. Hvorfor ikke i stedet glæde os over, at der er områder, hvor mænd og kvinder supplerer hinanden og med god grund kan hjælpe hinanden?
Uden at håne. Uden at ydmyge sig.
Fordi forskellighed er en styrke!
Og drop så det medieskabte forsøg på at skabe en kampretorik og et offer-hysteri, fordi der absolut SKAL graves en kamp frem hvert år den 8. marts. Lad os i stedet bruge krudtet på at kigge ud over Danmarks grænser. Der er kvinder i hobetal andre steder i verden, som i solidaritetens navn kunne bruge lidt søsterlig kamp-retorik. Så et menneskes værdi ingen steder i verden afgøres af køn!
torsdag den 7. marts 2013
Træt!
Tænk, man kan blive så træt, at man ikke længere bare misser med øjnene, gaber og har svært ved at koncentrere sig... Pludselig i eftermiddags vågnede jeg siddende ret op og ned ved mit skrivebord foran en tung og indviklet teoritekst. Der var gået cirka 10 minutter, så et lille power-nap var det da blevet til.
Jeg er træt i mit hoved og i min krop. Og nu skal jeg endelig, endelig, endelig sove! Jeg har glædet mig hele dagen... Please, Gud; lad mig drømme andet end små sorte bogstaver!
Jeg er træt i mit hoved og i min krop. Og nu skal jeg endelig, endelig, endelig sove! Jeg har glædet mig hele dagen... Please, Gud; lad mig drømme andet end små sorte bogstaver!
mandag den 4. marts 2013
Inspirerende arbejdspladser
Jeg bruger i øjeblikket størstedelen af mine vågne timer ved mit skrivebord. Med hovedet i bøger, og globaliserings-strategier kørende for øjne og ører.
Meget apropros kommer her derfor bud på inspirerende arbejdspladser...
Meget apropros kommer her derfor bud på inspirerende arbejdspladser...
Enkel retro-skøn stil! Jeg er vild med det... Billedet er fundet her
Et skønt, tøset arbejdsbord skjult i et skab. Idéen er set her
Nærmest en retro-installation. Møblet er set her
En arbejdsplads i et vægskab. Idéen er set på denne blog
Det lækreste krea-bord til børn. Bordet er fundet her
God plads, enkelt, stilrent og lækkert. Bordet er set her
Alternativ opbevaringsplads! Bordet er set her
Et bord med indbygget opbevaringsplads. Smart! Bordet er set på denne blog
Tænk at have en arbejdsplads i haven... Helt fantastisk, når foråret får overtaget! Set her
Virkelig smart altan-møbel! Bordet er set her
Fantastisk lysindfald til en arbejdsplads! Set på Pinterest (oprindeligt link inaktivt)
Helt enkelt! Hylde-bordet er set her
Pudsigt klap-op-bord... Set på denne blog
Arbejdsplads midt i naturen. Set på denne blog
Retro møbler. Lækkerhed! Set her
Smukt teak-træ! Bordet er set her
søndag den 3. marts 2013
Søndag er lege-dag
Familiefødselsdag. Rækker af biler. Farveblyanter. Fantasi-historier. Knus. Gemmeleg. Kreative udfoldelser. Eeeeelsker at lege! Og især med yndlingsmennesker...
fredag den 1. marts 2013
Tudetur og slankekur
Lige så dejligt det er, at det er første marts, første forårsdag og første rigtige solskinsdag i dag, lige så træls en dag, har det været. Eller i hvert fald start på dagen. Tøjkrise, fordi tøjet strammer de forkerte steder, og tankerne falder i de deprimerende folder, hvor 'for tyk' 'for dårligt' 'for meget' 'for sent?' står i kø for at give mig et drag over nakken. Min selvtillid er i bund, for det er hårdt, indviklet og (for?) svært med min bachelor! Og så en lille ting som at min iphone, som kun lige er fyldt tre måneder ikke vil lade op. Mega meget øv! Til det hele!
Men jeg sidder ikke fast i det dårlige. Kan bare mærke, jeg skal passe på. At skulle i gang efter halvanden års udbrændthed er en udfordring, og det kræver dyb respekt for mig selv. Det er decideret farligt at presse mig selv for meget. Siger de. De kloge mennesker, som er rundt omkring mig i mit liv. Mange kommer aldrig i gang igen... Jeg har fået en ny chance, og dén har jeg tænkt mig at passe på, udnytte, elske og leve! Der er så meget, jeg vil!
Nu handler det om at kigge ud i horisonten. Se lysets farver og dragende dybde. Passe på mig selv, og blive omsluttet af min elskede mand lige der i kulden, hvor foråret hvisker i vinden: 'jeg er på vej!'
Men jeg sidder ikke fast i det dårlige. Kan bare mærke, jeg skal passe på. At skulle i gang efter halvanden års udbrændthed er en udfordring, og det kræver dyb respekt for mig selv. Det er decideret farligt at presse mig selv for meget. Siger de. De kloge mennesker, som er rundt omkring mig i mit liv. Mange kommer aldrig i gang igen... Jeg har fået en ny chance, og dén har jeg tænkt mig at passe på, udnytte, elske og leve! Der er så meget, jeg vil!
Nu handler det om at kigge ud i horisonten. Se lysets farver og dragende dybde. Passe på mig selv, og blive omsluttet af min elskede mand lige der i kulden, hvor foråret hvisker i vinden: 'jeg er på vej!'
Abonner på:
Opslag (Atom)




































