Mine forældre har, sammen med Laurits, overnattet her i nat, og vi stod alle sammen op til det mest fantastiske solskinsvejr og morgenkaffe på terrassen. Laurits var hurtigt færdig med at sidde stille og blev i stedet meget optaget af at fylde lastbiler og gravkøer med sand og græs. Pludselig hørte vi
et overrasket hvin fra ham, da han havde fået overbalance ned i
'sand-spanden' (den eneste 'sand-kasse' vi kunne præstere her i huset), og der sad han så; ivrig, glad, grinende og med på den værste og råbte: 'sidder faaaaaaast!'
søndag den 15. juni 2014
Here comes the bride
Vi var i går til et vidunderligt bryllup, hvor to mennesker sagde 'ja' til hinanden, blev forenede foran Gud og mennesker og startede deres nye liv sammen. De havde
lavet deres helt egne 'regler' for, hvad et bryllup skulle indebære. Ingen
tvungne traditioner som snærende bånd eller rigide 'regler' som ramme
for deres dag. De havde gjort det hele, som DE havde lyst til. Stor
respekt for det - det var simpelthen så dejlig en dag; fuldstændig i
deres ånd! Mere om det i et senere indlæg...
Vi startede i kirken, og helt fra start blev tonerne slået an til en
særlig dag. For mig blev det noget af det smukkeste og mest rørende,
jeg har oplevet til et bryllup.
Brudgommen stod klar.
Ventede på SIN kvinde. Sin fremtid, Sin bedste ven. Dørene gik op, og musikerne satte med høj intensitet og volumen i med 'A kid on the beach'
af Hymns form Nineveh.
Hun funklede og lyste op i sin skønhed. Smilede
fra det inderste af sit hjerte. Brudgommen ledte efter kontakten til
hendes øjne. Kæmpede med overvældelsen og tårerne, der truede med at
løbe over sine bredder. Musikken, følelserne, ordene, skønheden, solens
stråler, storheden i denne dag. Jeg var fuldstændig solgt!
Lyt til sangen her under. Fantastisk tekst - fantastisk musik! Og
nu også fantastiske minder, for alle, der var så velsignede at opleve
dette overvældende øjeblik sammen med to helt særlige mennesker.
I'm like a kid on the beach
When you hurl a new sun over me!
Your love is an entheogen
I can run wild in...
A yellow iris rises in the horizon
I see all colors revive as in the hands of an artizan
Who's lifting me out of the black
and into the blue
I'm like a kid on the beach
When you hurl a new sun over me!
Your love is an entheogen
I can run wild in...
I feel this day should be a day of celebration!
I am in a state of elevation
'cause something that was inevitably lost
could be found!
I'm like a kid on the beach
When you hurl a new sun over me!
Your love is an entheogen
I can run wild in...
I run wild,
I get lost
In my thoughts...
And I need you
I need you
I need you to rise in my dark horizon...
I'm like a kid on the beach
When you hurl a new sun over me!
Your love is an entheogen
I can run wild in...
Hymns from Nineveh/Jonas Petersen
lørdag den 14. juni 2014
Kærlighed
Kærlighed er, når ens elskede kommer hjem med endnu en vindmølle til samlingen - bare fordi han ved, jeg bliver så grund-lykkelig og barnlig begejstret over farver, former og vind i håret, som en vindmølle (for mig) er det ultimative tegn på.
Kærlighed er, når man midt i en masse travlt arbejde i køkkenet, pludselig får øje på et skilt 'nogen' har hængt på køleskabet, som husker én på, at det ér slut, og at det gik godt; bare hvis nu man skulle glemme det.
Kærlighed er at være villet, kendt og elsket - selv efter en eksamensperiode, som har fået det værste frem i én! Jeg er fantastisk privilegeret og utrolig godt gift!
fredag den 13. juni 2014
Slut!
Adrenalinen kører stadig rundt, og jeg bliver ved med at glemme, at det faktisk ér slut! Eksamen er overstået!
Nu
sidder jeg her med en kold cola zero, prøver at samle energien for at
gøre mig klar til næste store udfordring: bryllupskagen til i morgen.
Lasse har prydet colaen med flag, som en anden form for fjer i hatten,
og det er virkelig på sin plads! Jeg har ydet langt ud over min
evne-grænse, og ingen tvivl om, at jeg kommer til at betale en pris på
et tidspunkt, hvor jeg sikkert falder helt sammen og sover i en uges
tid.
Lige nu er jeg bare lille,
mærket og taknemmelig. Overrasket og paf! Og helt vildt glad - for at
det er overstået, og for at det gik godt!
mandag den 9. juni 2014
Brød på grill
For første gang skulle det nu afprøves: Brød på grill!
Jeg lavede en enkel dej (på slump - men ca. efter denne opskrift): 4 dl. vand, 1 pk. gær, 1 spk. olie, 2 tsk. salt, mel til det kunne æltes sammen. Jeg æltede dejen let sammen og spredte den på et bagepapir som en rund pizza. Efter at have hævet under et klæde i en halv times tid, fordelte jeg en pesto-lignende masse (persille, salt og lidt olie) på dejen og skar den igennem i otte stykker med et pizzahjul. Efterfølgende placerede jeg brødet på den forvarmede pizzasten, hvor den bagte i ca. 20 minutter, hvorefter jeg vendte brødene og gav dem 5 minutter mere, så de var sprøde på begge sider.
onsdag den 4. juni 2014
Mit hjerte smelter...
I går på Lasses fødselsdag, var min lillesøster og min nevø et hurtigt smut på besøg, og efter en lang dag i vuggestuen, er Laurits træt og trænger egentlig til at 'falde lidt ned', selvom han - hvis han selv skal vælge - gerne i én uendelighed vil lege 'fanger-leg'. På trods af en del modstand, blev han dog til sidst overtalt til at tage en slapper med Lasse i hængekøjen (indrømmet: lokket med sut og sovebamse), men da han først lå der, var han ganske godt tilfreds. Og jeg må jo så bare endnu engang indrømme: Mit hjerte smelter ved at se, hvor glade de er for hinanden, og det giver mig hjertebanken og en klump i halsen på den virkeligt
lykkelige måde...
tirsdag den 3. juni 2014
Lasses fødselsdag
I dag er en særlig dag - for min dejlige mand fylder 32 år, og det er blevet fejret med et break fra eksamenslæsningen, gaver og fødselsdagssang, forkælelse, is, flag, god mad og besøg. En skøn, skøn dag lige i Lasses ånd - og med nøjagtig så meget festlighed, som han i sandhed har fortjent! Tillykke, min skat!
Abonner på:
Opslag (Atom)










