Madplan uge 38

Telefonen er tilbage - eller dvs., at den var for skadet til at det kunne betale sig at fikse den, så garantien gav mig en ny telefon uden beregning. Skønt! Men jeg er i hvert fald tilbage online, og jeg nyder det i stor stil.

Hermed kommer denne uges madplan. God uge til jer! :)

Ny telefon!

Efter at have ventet alt for længe med at indlevere min telefon til reparation, fik jeg det jo nu endelig gjort. Og på trods af det, der føles som ulidelig lang ventetid - vár det ventetiden værd! Et styks ny telefon; slut med opladning 4-5 gange i døgnet og velkommen tilbage på wifi og til muligheden for rent faktisk at tale i telefon! Jubi!

Madplan uge 37

Så er det på den igen - og endnu en uge uden telefon! Jeg savner den virkelig meget; ikke mindst at kunne tage billeder... Gid, den er tilbage i min hånd på lørdag, som lovet. Jeg vil se det, før jeg tror det!!

Anyway, hermed ugens madplan:

Madplan uge 37

Mandag: Gullash med kartoffelmos + bagte gulerødder

Tirsdag: På besøg - fødselsdag hos Lasses storesøster Tina

Onsdag: Frikadeller, kartofler, sovs + gullerodssalat m. rosiner

Torsdag: Frikadeller, kartofler, sovs + gullerodssalat m. rosiner

Fredag: Bagt laks m. ristede kartofler, hollandaisesovs, salat og brød

Lørdag: Kylling i ovn m. kartoffelskiver, bearnaisesovs og kogt broccoli

Søndag: På besøg - fødselsdag hos min far

Efterårstanker

Den bedste årstid, jeg ved: efterår! Farverne tager tilløb til at springe ud i intense udgaver af sig selv. Solen indstiller radaren på 'lavthængende skarp', og luften tilegner sig en friskhed, som medfører en snert af kulde, når det trækkes helt ned i bunden af lungerne. Forårets jomfruelige friskhed blev overtaget af sommerens lunende varme og nu erstattes den snart af et fyrværkeri af farver, som optakt til vinterkuldens overtag, hvorefter det hele begynder forfra igen.

Det overrasker mig hvert år, hvor godt efteråret gør mig. Lyset, luften, duften, farverne og den nye start. Et nyt skoleår for en studerende, som mig, og jeg er nu én uge inde i alt det nye. Eller det vil sige; ikke meget har ændret sig, siden jeg gik på sommerferie, men enhver tid er jo sin egen - og ny i den optik, at den ikke er levet før. Og et nyt semester og et nyt skoleår er jo i hvert fald i én eller anden form noget 'nyt'. Præcis denne begyndelse har krævet finpudsning af mod og rygrad, fordi det seneste års erfaring sidder i mig som en bitter én af slagsen, som krævede alt for meget følen mig utilstrækkelig og alt for mange tårer. Bare tanken om en gentagelse er ubærlig.

Men det sker heller ikke; gentagelsen. Det har jeg lovet mig selv. Selvom jeg efter mange lange tankerækker og snakke med mennesker, der står mig nær, havde udtænkt en form for det nye semester, som jeg troede, ville holde, ja, så gik der ikke mere end 1 DAG, før jeg lå der igen. Blev forblændet af læringsmål, undervisningsplaner og kompetencestatistik, og kom hjem mere opgivende end før. Efter en tudetur, tilretning af tanker og peptalk fra ham, der kender mig bedst, føler jeg mig 'back on track'. I hvert fald med en plan i ærmet, som tager sin begyndelse fra på mandag. En plan, der sætter barren for det faglige input højt - men som tager afsæt i mennesket, hvor det skal puttes ind. Og det er jo altså det vigtigste. Uden implementering og reel tilegnelse, er læring jo alligevel bare tomme ord. Ligegyldig hvor smarte de så lyder.

Så den næste tid står på fuld knald på studiet - med plads til den jeg er - og med god tid til at indånde efterårets skarphed, som uden tvivl gør mig endnu mere klar på at leve den bedste udgave af det liv, der er mit!

Her til og ikke længere!

Altid har det været en udfordring for mig, det der med at sætte grænser. At lade den mere eller mindre tydelige mavefornemmelse få noget at skulle have sagt. Når der bliver spurgt med bedende øjne og alvor i stemmen, og der langt indefra lyder et forsigtigt nej, - og jeg så alligevel hører min mund sige 'Ja'. Folk kan så meget bedre lide én, når man siger ja! Vil du hjælpe? Vil du gøre? Vil du give? Vil du være? Og 'ja', 'ja', 'ja' - jeg VIL gerne! Men 'vil' skal mest forstås som et: 'Ja, jeg kan se den meningsfulde idé.' 'Ja, jeg synes det er et rigtig godt formål.' 'Ja, hvis jeg havde lidt mere tid og lidt flere ressourcer, så ville jeg rigtig gerne.' Men når alt i én reagerer, er der kun ét rigtigt svar: NEJ!

Ikke fordi viljen ikke er der. Men fordi at min vigtigste opgave i livet er, først og fremmest at sørge for mig selv! Først hvis jeg selv er 'sikret', kan jeg være, gøre og give.

Forestil dig, at du sidder på et fly. Kun dig og en flok børn. Flyet kommer i uføre, og I skal tage ilt-masker på. Hvad gør du? De skræmte børn omkring dig er paralyserede og fuldstændig afhængige af din hjælp. Men du sørger selvfølgelig for selv at tage iltmasken på først. En egoistisk handling? Nej! Den mest ansvarlige handling - for børnene har brug for dig! Ikke kun til at få ilt, men også bagefter. hvis du ikke først og fremmest sørger for dig selv, hvad hjælp kan du så være for andre? Hvis du selv dør - så dør dem og det, du har ansvaret for, også.

Karikeret, måske. Men jeg forsøger at holde fokus på billedet, når mit perspektiv flyver væk fra min egen overlevelse og trivsel og i stedet får travlt med at redde andet og andre. Ikke fordi vi ikke har et ansvar for at give, gøre og være en masse, og det er der også masser af plads, tid og rum til, hvis man først og fremmest grundlæggende passer på sig selv og nogle gange siger: Her til og ikke længere!!

Madplan uge 36

Så kommer næste uges madplan - denne gang uden billede, men der hænger et fint opslag på vores opslagstavle, så et billede følger, når jeg engang får min savnede telefon tilbage... Indtil da kommer madplanen her i ren digital form. Velbekomme! :)

Madplan uge 36

Mandag: Kartoffelmos, gullash og bagte gulerødder (alene hjemme)

Tirsdag: Pizza med salat (alene hjemme)

Onsdag: Kylling i kokosmælk med ris og grøntsager (alene hjemme)

Torsdag: Pizza med salat (alene hjemme)

Fredag: Kylling i kokosmælk med ris og grøntsager

Lørdag: Græsk farsbrød, kartoffelbåde, salat, brød og tzatiki

Søndag: Græsk farsbrød, kartoffelbåde, salat, brød og tzatiki

Død telefon = død blog?

Min telefon har stillet træskoene! Forhåbentlig kan den genoplives, men lige nu er jeg 'på' en gammeldags sony ericsson - med dårligt kamera og intet net, og det tager altså lige toppen af fornøjelsen ved at blogge. Men jeg forsøger at vænne mig til situationen og se det som en kærkommen mulighed for at lade ordene fylde lidt mere, nu hvor billederne de næste par uger er ikke-eksisterende.

Senere i aften kommer næste uges madplan, og jeg har da også både glæder, forventninger, omvæltninger, bekymringer og gode idéer at berette om, så den næste uges tid dumper der dagligt nye skriblerier på bloggen. Vi ses!