Sider

tirsdag den 16. juli 2013

Inspirerende sommerkjoler

Det er det skønneste sommervejr, og det skaber længsel efter sommerkjoler i lette materialer. Jeg har fundet lidt forskellige bud på kjoler, som er i handlen lige nu. Og flere butikker har faktisk rigtig store besparelser på sommervarerne, så der er gode argumenter for lidt power-shopping til sommerferien!

Best Mountain jerseykjole - set her

Clara chiffon print dress fra VERO MODA- set her

Gradient animal dress fra VILA - set her

Bench 'RUNIN' - set her

Best Mountain sommerkjole - set her

Flæsekjole i chiffon fra H&M - set her

EDC jerseykjole fra Esprit - set her

MINNA short dress fra VERO MODA - set her

CALVA dress fra VILA- set her

Minto strap dress fra VERO MODA- set her

RITTA dress fra VILA - set her

Flæsekjole fra H&M - set her

Fornaria 'GUDULE' - set her

ROXI Hi-lo dress fra VERO MODA - set her

søndag den 14. juli 2013

Louisiana

Vi har i dag været på en rigtig god og spændende tur til Nordsjælland - nærmere bestemt til Louisiana i Humlebæk. Jeg fik, da jeg holdt færdig-fest efter min bacheloreksamen, en smartbox (gavekort) til en valgfri oplevelse, og da vi i længere tid havde talt om gerne at ville besøge Louisiana, blev det i dag. Ganske enkelt fordi vejrudsigten for i dag så 'værst' ud i løbet af vores ferieuge. Ganske rigtigt har der bare været både koldt, overskyet og blæsende, men det har jo netop også været helt lige meget, da vi skulle være indenfor.

Det var en stor oplevelse at besøge Louisiana. Faktisk ikke mindst museets arkitektur og beliggenhed, som var fuldstændig fantastisk! Der ud over var det ikke mindst Tara Donovans udstilling, der gjorde enormt stort indtryk. Hun skaber kunst med udgangspunkt i nærmest værdiløse materialer. Men hvor er det vildt, hvad det bliver til! Hendes udstilling varer til og med 28. juli, så hurtig, hurtig, hurtig, hvis du vil nå det!

I det hele taget kan det bestemt anbefales at besøge Louisiana, som du kan læse meget mere om her.

Fantastisk udsigt over Øresund

Spændende beliggenhed...

Skriv dine drømme og hæng dem op. Over 1 million sedler er allerede skrevet. Mennesker drømmer!

Finurlige skulpturer og spændende omgivelser

En 2,5 meter høj edderkop. Yadrks!

Igen: Arkitekturen understøtter kunsten. Jeg er VILD med det maleri!

Metalbånd bliver til kunst i Tara Donovans hånd

Metalbånds-kunst close-up

Plasticcharteks bliver til kunst af Tara Donovan

Metalringe i kombination med lyset bliver til kunst

Lyset får det til at ligne dråber, der ligger på væggen

Plexiglas-rør bliver til kunst

Utroligt, hvordan plexiglas-rør kan komme til at fremstå som fluffy pom-pomer

torsdag den 11. juli 2013

Aftenstemning

Måske en begyndende tradition? I hvert fald er det andet år i træk, at vi tager på en tur til Skælskør, som ligger ca. 25 km. fra sommerhuset, vi igen i år låner af mine forældre. Et hyggelig by (og en fantastisk smuk tur der til), GOD mad, billige is, smuk udsigt fra (stam)restauranten, hyggelig havn og når vejret er godt, er der i det hele taget bare uimodståeligt. I hvert fald har vi igen i aften haft en rigtig hyggelig aften.






Smukke Vestsjælland

Jeg lukker øjnene. Mærker den blafrende vind på mine kinder. Mit hår, der legende slår først til den ene så til den anden side. Piskende med en kraft, der får det til at klæbe fast til mit ansigt. Jeg lader det være. Solen bager ind gennem vinduet, så jeg nyder at overgive mig til vindens insisterende leg. Jeg sidder i bilen. På passagersædet, ved siden af ham, jeg elsker. Han kører bilen med en lethed. Ud i verden. Ad små veje. Følger de små sving. Den bakkede asfalt, der fører os gennem småbyer proppet til bristepunktet med idyl. Skæve, skrevne skilte, der tilbyder os søde jordbær og nyopgravede kartofler. Bindingsværkshuse og stokroser i hobetal. Søvnige samfund, der hilser os velkommen med byskilte, som vi ser i skyndingen, før vi er kørt ud af byerne igen.

Himmelen strækker sig så langt øjet rækker. Har demonstrativt skubbet enhver sky væk fra sit domæne. Solen står højt. Som en ildkugle tiltrækker den øjnenes opmærksomhed, mens den, med det samme, når man viger den et blik, slår én tilbage. Alt for skarp til at ofre den mere end splitsekunds dvælen. Jeg sætter mig tilbage i sædet. Lader luften fylde mine lunger. Tager verden ind. Sanserne står som på stilke - klar til alt, der måtte komme. Min hånd berøres flygtigt af de solbrune fingre, som ellers ligger på rattet. Et lille klem. Jeg fyldes af taknemmelighed over, at livet leves lige her - og jeg er ikke alene. Jeg overvældes. Taknemmeligt. På en lille køretur på smukke Vestsjælland.



Inspirerende genbrug

Forsinket - men dog kommer det her - ugens inspirerende indlæg! Denne uge med gode idéer til hvordan ellers brugte og aflagte ting kan genbruges og få nyt og super spændende liv! Måske inspiration til et sommerligt krea-projekt?!


Smykkestander lavet af bundene fra gamle plasticflasker - set her

Lampe lavet af æggebakker - set her

Sofa lavet af gamle badekar - set her

Kurv lavet af gamle aviser - set her

Vægur lavet af cykelhjul - set her

Bord lavet af brugte røre-pinde - set her (oprindelig link inaktivt)

Hængende vaser lavet af gamle el-pærer - set her

Salt og peber sæt lavet af små glas - set her

onsdag den 10. juli 2013

Laurtis 1 år

Vi har i dag været på en afstikker fra ferien på Vestsjælland, hjem til Aarhus, da min elskede nevø fyldte 1 år i dag. En stor dag, som sætter gang i tanker om dengang for et år siden, hvor et mikroskopisk menneske kom til verden - men som med ekstrem kraft slog benene væk under mig og resten af familien. Jeg var helt uforberedt. Siden har jeg vænnet mig lidt til mit bløde punkt, men det er ikke blevet mindre blødt :)

Tillykke, elskede Laurits! Du er en bølle - men en fantastisk elsket en af slagsen!